Nu skal jeg til at forberede installationen af trykluft og her i den forbindelse nogle tvivlsspørgsmål, som jeg håber +en eller anden kan afklare.
De tre SIDSTE billeder på nedenstående side, forklarer problemerne:
1. billede (af de tre sidste) viser tilslutningsforskrueningen - hvad er det for en 'fætter', hvad hedder den og hvor fås den ?
2. og 3. billede viser komponenterne i kompressoren, og hvad jeg TROR er lufttøreren - men er det en lufttørrer ?
Afgangen fra kompressoren
Afgangen sker gennem en fleksibel slange med denne 'forskruening' - hvad er modparten til sådan én ?
Et stykke 3/4" rør med gevind kan skrues et par omgange, men så forhindrer en forkert stigning - tror jeg - at det kan drejes længere.
Hvad hedder og hvor får jeg fat i sådan en modpart til denne ?
Er der indbygget tørrer ?
Jeg er lidt i tvivl om der er en indbygget lufttørrer eller ej.
Oversigten her bruges til servicering af kompressoren - for enden af de røde og grønne streger er kun angivet et timetal - ingen komponentbetegnelse.
Jeg tror komponenterne skal betegnes som vist på billedet - klik på det for at gøre det større !
Den øverste radiator er sandsynligvis en oliekøler, medens den nederste kunne tyde på noget indbygget tørring af en eller anden slags. Den blæser jeg har indtegnet findes faktisk - se næste billede - og den giver den med pilene angivne luftstrøm.
Her kan siden af de to radiatorer lige ses som angivet med taleboblerne.
Ruminddelingen mangler selvfølgelig bagsiden - som jo er afmonteret - men ved normal drift, vil blæseren kunne trække luft fra højre, ind gennem luftkøleradiatoren, videre gennem blæseren og op i rummet under oliekølerradiatoren og videre gennem radiatoren ud i det fri.
Jeg synes dog ikke jeg kan finde aftapningen til kondensvandet fra luftkøleradiatoren - hvor kan den være placeret ?