... dit varmerum ville så være variabelt i volumen...
Jamen det er det allerede, og den mængde varme, der slipper ud rækker kun til at gøre luften over top-pladen håndvarm.
Låget passer ned mellem siderne, så ved enten at lade det hvile på emnet eller på et par ildfaste klodser, kan jeg variere højden og dermed rumfanget.
Men lad mig lige repetere hele formålet med øvelsen:
Jeg har en smeltedigel med digital temperaturstyring.
Jeg har - endnu da - kun brug for at kunne hærde relativt små emner, som kan gå ned i samme digel, blive opvarmet til netop 960°, bratkølet og afspændt ved 250°.
Jeg samler skrotaksler, afsavede vognfjeder-ender og hvad jeg nu ellers kan få fingre i af hærdet stål enten gratis eller til kaffekassepris.
De emner jeg får fingre i er ofte for store til at gå i min smeltedigel, så den eneste måde jeg hidtil har kunnet afhærde dem var med en gasflamme og en opstilling med nogle ildfaste sten. Dyrt i gas og bøvlet at stå med.
Med den nye ovn har jeg fået tre mål opfyldt:
1. Jeg kan afhærde større emner. Varme dem op til rødglødende, slukke ovnen og pille dem ud næste dag, når de er kølet langsomt af.
2. Jeg kan smelte aluminium i fx. en sovseskål, rødbedeskål, urtepotte uden hul i bunden eller lignende skål med skrå sider, lade den køle af stille og roligt, og slå klumpen ud (eller urtepotten i stykker), og bruge den. Jeg slipper på den måde helt for at skulle rode med støbeforme.
3. Jeg har sparet en masse penge, som jeg i stedet kan bruge på andre sjove ting.
Skulle jeg en dag få behov for at hærde et større emne, må jeg i gang med at lede efter et termometer, så jeg kan ramme den rigtige temperatur, den tid den løsning.
