Jeg fik fat i to Vermiculite-plader fra
http://www.fornyetenergi.dk/kontakt.aspx (100*33*2.5 cm: 118 kr + moms - afhentet i Stenlille)
Savede dem op, vendte ovnkassen med hullet opad og forede den indvendigt.
Lagde et 14 cm koge-legme ind med ledninger fra komfuret ud gennem bunden, og derfra til stikkontakten. De ledninger, der bruges i en ovn har ifølge min elektriker en særlig, varmefast isolering. Efter et par timers høj varme, har de ikke spor efter smeltning.
Risten over varmelegmet er en af de holdere fra ovnens side, som ovnpladerne sad i.
I løbet af en god halv time, er ovnens indhold rødglødende, hvilket netop var formålet.
Samlet pris: et gammelt komfur: 0 kr. 2 Vermiculite-plader: 295 kr.
Største længde på emnet 45 cm (lagt diagonalt).
Eftersom samlingerne ikke kan laves helt tætte uden (dyr og besværlig) tætningsmasse slipper der lidt varme ud i hjørnerne og i toppen. Når dens indhold er rødglødende er ovnen 40 - 50° varm udvendigt, og helt kold i bunden. Varmetabet vil formodentlig også gøre, at den situation Stanko omtalte med en løbsk temperatur i ovnen ikke opstår. (Min manglende tålmodighed er måske en endnu bedre sikring)
Næste eksperiment bliver at stille en sovseskål af rustfrit stål (3 kr. i genbrugsbutikken) fyldt med aluminium i ind i ovnen. Med lidt helt skulle det gerne kunne ende som et kileremshjul til trædrejebænken, når den afkølede aluminiumsklump slås ud af skålen. Jeg har tidligere smeltet aluminium i en stålskål med gas, det giver en masse spildvarme, noget jeg burde kunne undgå helt med denne løsning.