Nylonstænger koster omkring 80 kr pr m. for 16mm, lidt over 100 kr for 20 mm og lidt under 150 for 25 mm. Det er ikke helt afskrækkende.
Din løsning vil næppe kunne holde en skål som den viste. Den er færdigdrejet i vådt træ, og har så i løbet af de sidste fire dage slået sig.
Målene på sådan en fætter er jo normalt højde og diameter, men det giver ikke den store mening. Set med uret er målene:
Kl | Radius | Højde |
3: | 90 mm | 48 mm |
6: | 83 mm | 65 mm |
9: | 80 mm | 49 mm |
12: | 88 mm | 65 mm |
Tallene skal ses med forbehold for slør i øjemålet, men de giver da en ide.
Det jeg vil lave er en serie forskellige tappe, så jeg både kan fange den lille 80 mm radius kl 9 og den store 90 mm kl 3. Samtidigt skal jeg kunne få fat i de 65 mm kl 6 og de 48 kl 3.
I en stang, der er tykkere end 16 mm vil jeg godt kunne bore hullet excentrisk, det var en rigtig god ide, som jeg vil holde fast i, men jeg tror nu nok, at nylon er mere blidt ved skålens polerede overflade end en tap af krydsfiner, så nylon er stadig målet.