Jens, du er inde på noget af det rigtige.
Heldigvis kender jeg lidt til nøjagtighedsspecifikationer for skydelærer og mikrometre. Der ligger meget mere om skydelærer på min hjemmeside, men nok om det.
Vi tager skydelærene først.
Efter min mening er den bedste standard DIN 862. Hver type skydelære har sin tolerancegrænse inden for specifikke længdemål, indvendige mål og dybdemål. En nonius skydelære fx skal være nøjagtig ved udvendige målinger indenfor 0,05 mm op til 399 mm. En digital skydelære skal være nøjagtig ved udvendige målinger indenfor 0,02 mm op til 99 mm og indenfor 0,03 mm op til 699 mm. Læse normen (eller spørg mig), hvis du (I) vil vide mere.
FVM (Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologi) har nogle udmærkede vejledninger og retninglinier for skydelære. En om Kalibrerings – Information, en Kalibrerings – Instruktion og en Check – Instruktion. Det siger sig selv, at den om kalibrering er den mest detaljerede. Der er en forskel på daglig check og nøjagtighedsmåling. En 150 mm fx skydelære bør kalibreres ved følgende intervaller (afstande) 0 - 12,9 – 22,8 – 41,4 – 55,1 – 67,6 – 75 – 90,3 – 107,7 – 120,2 – 142,5 og 150.
Det største kritik jeg har med FVM (og DIN) er, at de skriverer (flere gange), at kalibrering skal foregå med ”en passende” målekraft. Hverken DIN normen eller FVM derimod specificerer, hvad et ”passende” måletryk er for en skydelære. 1 N eller 1.000 kg.? Dog nok mere den første end den sidste
Din 863 gælder for mikrometre. En almindelig mikrometer på 0 – 25 mm og 25 – 50 mm skal være nøjagtig indenfor 0,004 mm, 50 – 75 indenfor 0,005 mm o.s.v.
Som ved en skydelære, kalibrering af en mikrometer foregår ved bestemte måleintervaller. Fx 0 – 2,5 – 5,1 – 7,7 – 10,3 – 12,9 – 15 – 17,6 – 20,2 – 22,8 – 25. Der SKAL bruges skralden!
Pas på dit måleværktøj og det vil holde næsten evigt. Hvis det er noget billigt kram, skift med passende mellemrum. God kvalitet koster – ellers kørte vi alle rundt i en Trabi.
”
hvordan kan du Gordon stole på en måling i tusindedele med din skydelære” ??
Ulf, fordi jeg har kalibreret (afprøvet) den på måleklodser (samt prøveringe) – og den passer. Det vil sige, at som specificeret, er den lige så nøjgagtig som en mikrometer jfr. DIN 863. Tro du virkelig jeg vil have sådan en, uden at se og prøve om den passede? Jeg bruger også en tryanordning, for at jeg kan være sikker på andre også får de samme måleresultater som mig. Jeg har også en 150 mm digital skydelære som viser og måler i 0,005 mm – den er DOBBEL så nøjagtig som en standard digital skydelære. Den kan blot returneres, hvis ikke den er dobbel så nøjagtig som en standard digital skydelære! (jfr. DIN 862).