Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: Hans Ingvorsen efter Januar 24, 2012, 15:39:03
-
Nu har jeg fundet hvor jeg kan købe en tre klo Ø 250 mm til min drejebænk pris 3000 kr. Nu skal jeg bruge en bagplade. Er det noget man kan lave selv af et stort stykke jern, eller skal den laves af noget bestemt evt. støbejern. Eller køber man et rå emne eller får det færdig leveret. Er der nogen som har prøvet det
Hans
-
En bagplade, kan fint laves i almindelig stål, ingen problemer der.
Her er der lidt forskelligt i bagplader, måske du kan bruge noget af det....
http://net2l.dk/8.html
mvh jens
-
Hvilken spindelnæse har du. Man kan få halvfabrikata til mange forskellige, men det ved at være forbi med de gamle typer.
Dvs. man kan stadig få dem til en høj pris. Hvis du finder noget halvgjort, så skal du selv tilpasse resten til din klo på din drejebænk.
Og sådan en plade er normalt lavet af sfærisk gods (perlitgods), som er meget stærkere end almindeligt grågods.
-
Jeg havde samme problem fo et par år siden, jeg endte med at købe 2 5 kg. vægtskiver i støbejern, det virkede perfekt, min centerpatron er dog kun 160 mm
keld
-
Jeg ville nu ikke turde starte en 250mm treklo med en bagplade af den slags støbejern.
-
Spindelnæsen er en stor konus 90 mm og en stigning som jeg ikke kender, men det må stå i manualen., ellers finder man det med et måle ur. Så sidder der på spindelnæsen, bag ved konus en stor omløber med indvendig gevind, og som spændes med en hagenøgle.
På bagpladen er der det lige omvendt ,men så med udvendig gevind som så går ind i omløberen
Ja den opspænding hedder sikkert et eller andet , og det hele er sikkert noget standart
Hans
-
Det system har jeg ikke set.
Men jeg vil anbefale dig, at lave flangsen i stål, så er du sikker på det holder.
Du kan jo bare rette forsætteren ind, efter spindelnæsens konus, du sætter et måleur i stålholderen, og retter forsætteren op så uret ikke bevæger sig, når du køre forsætteren, så får du den rette konusitet.
(Du starter med at dreje konus, og gevind, så spænder du bagpladen på spindelnæsen, og drejer den færdig her, så er du sikker på trekloen kommer til at "løbe", men det ved du jo nok i forvejen)
mvh jens
-
Når du måler en konus, må du gerne opgive hvor du måler på den.
Men det er nok en L0 (altså L-nul). Det er en almindelig standard, som ikke bruges mere, amerikansk forøvrigt.
Det er en gevaldig klump støbejern, og det meste ender som spåner.
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at finde en L0 treklo på mindst samme størrelse, som er kassabel, så skal du kun tilpasse bagpladen til den nye.
Der kan være forskel på delecirklen på hullerne og styrerecessen, så det er bedst med en der er alt for stor, bare konus og rynker er i orden.
-
Og nej, den må ikke laves af stål medmindre det er noget rigtig godt noget der ikke giver sig og slår sig, og så er vi ovre i en pris, der er højere end trekloens.
-
Der er nu ikke den store risiko,for at en stål flanke skulle slå sig, med den rette fremgangsmåde.
Jeg har lavet nogle stykker i stål, og har aldrig oplevet, at det færdige emne er blevet skævt efterfølgende.
Enda i ST37 har der ikke været problemer.
Ellers må man jo skrubdreje det, og så få det normaliseret, og så efterfølgende sletdreje. ;)
Nu har spørgeren jo en fin drejebænk, så det skulle da ikke være et problem, at dreje en klods jern om til en bagflance.
Men naturligvis nemmere at købe en færdig.....
mvh jens
-
Jeg er da sådan set ligeglad med hvad folk laver, jeg giver bare hvad jeg mener er gode råd. En L0 flange er et større arbejde at lave. Ud over konussen er der et
gevind, som de færreste har værktøj til (man kan selvfølgelig slibe stålet selv) 4½" x 6 rpt. Inden i konussen er der en stor notgang, som også skal passe pænt.
-
Jeg fræste en DIN 55027 flange til min Meuser drejebænk, selv konussen blev fræst, og det gik fint. Den er lavet af en 15 eller 20mm jernplade
-
Så må spildelnæsen vel se sådan her ud?
mvh jens
-
Der må vi bede Hans om at give sig til kende?
Når man skal lave sådan en, så starter man med en klump, der vejer op imod 50 kg, hvoraf 3/4 bliver til spåner. Når man mener at konussen er færdig, så tager man
prøvedornen og kontrollerer den. Åh nej, den eneste man har, er spindlen, og man tager jo ikke et emne ud, før det er færdigt?
Hvis man er heldig, er der en der har en løs spindel liggende?
Gevindet kan nemt kontrolleres med 3 stykker rundt og en skydelære.
-
Hvis du så bare kunne nøjes med en på 200mm, så har RDG halvfærdige.
http://www.rdgtools.co.uk/cgi-bin/sh000001.pl?REFPAGE=http%3a%2f%2fwww.rdgtools.co.uk%2f&WD=backplate&PN=NEW_LINES_TO_RDGTOOLS.html%23a2090#a2090
-
Hvis jeg skulle lave sådan en bagplade, så ville jeg oprette fortsætter, efter spindelnæsekonusen, og så dreje en prøve konus dorn, bare konusiteten er i orden, og den går et godt stykke ned i den oprindelige treklo'es konus, så kan man måle udstikket. Så kan man nemt ramme det nøjagtige diameter mål, når man skal dreje den indvendige konus i bagpladen.
Ligeledes kunne man jo lave en gevindprøvedorn.
og ja man kunne jo dreje prøveværktøjet, mellem pinoler ;)
Jeg kan ikke rigtig se problemer, men jo der er da udfordringer....
mvh jens
-
For det første er jeg ikke interneret i at 30 kg. Jern flyver rundt i luften med 1500 omdr. Så det skal laves af noget som kan holde. Jeg har ingen kamera tiden, men der går rygter om at jeg snart får et igen. Vi får se? Det foto som Jens viser ligner meget godt, men jeg tror at Jens har en minder stigning på gevind. Jeg har med en skydeleder taget nogle mål, men det er ikke noget man kan arbejde efter, de skal være mere nøjagtig.
Konus længde 53mm. Ene ende 66 og den store ende 79,5mm. Hvis vi sætter det ind i en formel så giver det en stigning A 7,258. Største diameter målt uden på gevind 110 mm
Det gevind som er uden på konus og inde i omløber har en stigning på 6. Alt på maskinen er millimeter. Jeg har prøver med en fil, og det er ikke St. 37. Kan næsten ikke lave mærker i det. Jeg tror at det er lavet og så hærdet og til sidst slebet.. Men som en skriver 200 mm kan godt ske at kan bruges, måske med en mellem plade, men ellers er det bare finde en med en CNC maskine, så kan det ikke tage lang tid og så kan jeg selv lave forsiden færdig. Jeg skal bare finde det rigtig materiale. Ja der er noget arbejde, men hvem har sagt at tingen kommer af sig selv
Hans
-
Var det ikke en ide at undersøge, om det rent faktisk er en L0?
L0 er i tommer, altid!
Din ledespindel er sikkert også!
Det er særdeles nemt at finde en L0 standardtegning på nettet! Så kan du jo sammenligne.
-
Der er tegninger her af American Lathe Spindle Noses
Men det er jo som Palle nævner, med gevind i tommer.
http://shopswarf.orconhosting.net.nz/chuckmt.html
Der er forøvrigt mange gode ting på hovedsiden.
http://shopswarf.orconhosting.net.nz/sindex.html
mvh jens
-
Min ledespindel er i tommer. Der er 4 gevind pr. tomme. Trapez gevind ) Men alt andet er i millimeter også fastnøgler såsom 10-13- 17- 19 og 24 og så vider.
Hans
-
Måske den kan købes færdig?
http://www.ebay.co.uk/itm/200mm-Diameter-Backplate-LO-Taper-Colchester-Studant-/290545771887?pt=UK_BOI_Metalworking_Milling_Welding_Metalworking_Supplies_ET&hash=item43a5e0a56f
-
Selvom din bil sikkert ikke er fra US, så har den nok også fælge i tomsen. Alle mål på tændrør er tomsen, undtaget gevind, længden af dette er i tomsen.
Alle vandrør af den gammeldags slags er tomsen. Alle standarder bliver overholdt efter de oprindelige regler. L0 er US, derfor tommer.
Indtil sidst i tresserne var L0 den mest brugte af de "sikre" monteringsmåder. Der var også andre sikre, og en hel del meget usikre og livsfarlige metoder.
Hvis man er gammel nok, så har man sikkert set en treklo ryge af helvede til. Du må aldrig køre uden feder i konussen!
Nu om stunder er den mest normale vistnok Camlock, som også er tomsen, da den er US.
-
Mon ikke den meste anvendte er A1? det kan være det er bare er tilfældet med Okuma og Mazak.
-
Jeg tænker på almindelige drejebænke, ikke CNC.
-
Der er tegninger her af American Lathe Spindle Noses
Men det er jo som Palle nævner, med gevind i tommer.
http://shopswarf.orconhosting.net.nz/chuckmt.html
Der er forøvrigt mange gode ting på hovedsiden.
http://shopswarf.orconhosting.net.nz/sindex.html
mvh jens
Total i orden side :)
-
Lidt sjovt her er L-0 både vist med 4½" 6, og som M115 x 4
http://www.lathes.co.uk/latheparts/page12.html
-
Interessant Jens, jeg var ikke klar over at der også var M-gevind til L0. Hvem har brugt dem?
Sandsynligvis franskmændene.
Nu ved jeg ikke ret meget om CNC maskiner, men kan de klare en vinkel på 8 grader 17 minutter og 50 sekunder?
Totalt åndssvagt, men det er sikkert en stigning på en konuslineal med en skala, der viste tomme pr. fod.
Nu har jeg lige siddet og sammenlignet de 2 gevind, og jeg vil tro, at de sagtens kan blandes, da de er ret tæt på hinanden, og gevindet er kort, så det er muligt
at der kører maskiner, som har M møtrikker på tomsenflanger eller omvendt?
-
Jeg er kommet der til at gevind stigning er 6 og flancevinkel er 55 så det kan godt ske at LO kan bruges , men har bare aldrig set sådan et gevind i nogen tabel
Hans
-
Det er ikke et engelsk gevind, de har som regel 55 grader.
L0 er har et US gevind, og det er 60 grader, sandsynligvis et UNF.
Og tommerynker bliver aldrig angivet i stigning, men i rynker pr. tomme.
-
Hvis stigningen er 6 TPI og vinklen 55° er det vel et Withworth gevind:
http://en.wikipedia.org/wiki/British_Standard_Whitworth
1 1/2" passer med stigningen. Diameter kan jo så være udvidet til det behov der er på bænken.
-
Der er ingen, der har brugt Whitworth til den slags, og da overhovedet ikke i Bulgarien.
Står bænken på Tonys lathes?
http://www.lathes.co.uk/page21.html
-
Hej du kan få færdige bagplader hos Rotagrip i England ca 125 £ for en 250 mm
L0
Hilsen jens christensen
Ja det var en fejl med prisen, med min alder kan man ikke huske fra den ene side til
den anden, så 180 £
Rotagrip er iøvrigt en interessant firma de har mange ting, især til centrerpatroner.
-
Jeg var lige inde hos Rotagrip, der står en flange til 180£, og den er helt færdigbearbejdet. Måske den ikke passer til alle 3-kløer.
Der er forskel på recesser og bolthuller, så det er bedst at få en, der kun er bearbejdet ind mod spindlen.
Hvis man kan finde en lokal polak, som ved lidt om maskiner, så kunne man jo prøve at få ham til at søge i Polen.
En af de mest brugte trekløer i god kvalitet er faktisk polsk, Bison.
Bison bliver vistnok ejet af Röhm. Sidstnævnte koster det dobbelte af den første, men Bison koster det dobbelte af en kinøjser.
Næsten alle de gamle østbloklande lavede drejebænke, Og rigtig mange af dem brugte L0.
Jeg har undersøgt hvad gevindet hedder: UNS (S for special)
Men Hans, bliv nu enig med dig selv om hvilken spindelnæse du har. Hvis du har en stigning på 6, så er der kun plads til 2 rynker?
Jeg kører selv med L0, og jeg har 3.
-
Det må næsten være et 60 gr gevind
Her er det benævnt som, Thread = 4.5" - 6UNS (altsår 6 gevind per tomme)
http://rotagriponline.com/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage_images.tpl&product_id=5283&category_id=603&option=com_virtuemart&Itemid=29
mvh jens
-
Og tommerynker bliver aldrig angivet i stigning, men i rynker pr. tomme.
??? ???
Stigningen = 11 gevind pr. tomme
Stigningen = 1.75 mm
;D ;D ;D
-
Ok, men det vist kun i DK, at man kan sige at stigningen= rynker pr. tomme. I UK & US bruger bare udtrykket tpi.
-
Ok, men det vist kun i DK, at man kan sige at stigningen= rynker pr. tomme. I UK & US bruger bare udtrykket tpi.
Hehe, jamen TPI er jo bare en forkordelse for Tread Per Inch
Mvh
-
Det burde enhver vide.
Men i de engelsktalende lande bruger man slet ikke udtrykket "stigning".
Derimod bruger man "pitch", som hvis man vil oversætte det, betyder deling.
Det nærmeste man kommer stigning, må være "lead", som betyder det stykke vej en møtrik bevæger sig, når man drejer skruen.
Det sidste bliver vist kun brugt i sammenhæng med "leadscrew", altså ledeskrue.
Mvh. Institut for Drejebænksetymologi.
-
Palle har nok ret når han skriver at sitgning ikke bruges i engelsktalende lande.
Nu er det meste jo på dansk her i forum af den simple grund at vi befinder os i Danmark, så vores første valg af betegnelser må vel være de danske. At vi så kan blive beriget med udenlanske betegnelser er da kun et plus.
-
Jeg har som hovedregel hørt tomme gevind, benævnt som eks. 5 gevind per tomme.
Det synes jeg er meget betegnende, for det er jo måden man bestemmer det.
mvh jens
-
Og lidt ordkløveri. Til Bj@rne: tpi betyder Threads p.i. Tread er noget helt andet.
-
Og tommerynker bliver aldrig angivet i stigning, men i rynker pr. tomme.
??? ???
Stigningen = 11 gevind pr. tomme
Stigningen = 1.75 mm
;D ;D ;D
Det lærte jeg på teknisk skole, jeg har lært i hundredevis af lærlinge det samme, ingen har før nu bragt tvivl om det.
Så jeg fastholder naturligvis at min forklaring er den rigtige. :o
-
Det har jeg såmænd også lært, men det giver ikke rigtig nogen mening, når man skal identificere et gevind, der måske er tommer/mm.
Jeg har lige tjekket samtlige glatplaner, trekløer og kloplaner jeg har, og de ligger meget tæt på 4½" 6 tpi, og jeg ved de passer på spindelnæsen.
Antallet af rynker varierer fra 2,5 til godt 4 på mellem ca. 1/2"- 5/8", og det kan være svært at afgøre den egentlige "stigning", når man ikke har et længere stykke at måle på.
Diameteren varierer nogle få tiendedele lige under 4½".
Prøver jeg at regne stigningen ud, så bliver den godt 4,2 mm, som den også skal have.
Og tilbage til Hans, hvordan har du målt gevindet?
-
Når jeg skal identifiserer et ukendt gevind gør jeg følgende som jeg lærte på Måleteknik trin 1 og 2 på Teknologisk Institut.
Måler diameteren
Måler stigningen
Nu ved jeg om det er tomme eller mm gevind
Slår op i en tabel
For mig giver stigning altså god mening.
Jeg kender ingen så stædige som gamle smede der holder fast ved det de engang har lært, undertegnede inklusiv.
Vi ER uenige men kan komme frem til det samme mål.
Nu har vi hvist forurenet Hanses tråd tilstrækkelig så skal vi ikke vende tilbage til bagflancen.
-
Jeg talte med en gammel drejer som har været i mange år på Grenå Motorfabrik. De har lavet skibs motor i mere end 100 år og er verdens kendt for Grenå motor til fiskeri.
Han siger at fra de østlande kan man ikke regne med noget som helst, de køre med milimeter og tommer og nogen gange bekke dele. Det var under den kolde krig og det gik efter om vinden kom fra øst eller vest.
Så at min drejebænk er i milimeter er fordi at da den blev laver var de gode venner med tyskeren.
Ja jeg ved det ikke det er en påstend man kan tage som man vil og det er der ikke mere i det
Hans
-
Jeg har drejet en del med TOS og STANKO, og hvis de har været leveret med L0 konus, så har det været L0 standard dvs. tommer.
Min bænk er svensk med L0 tommer. Jeg har set tyskere med det samme.
Hvis du flyver fra England til Danmark i 30000 fods højde, så flyver du stadig i 30000 fods højde, og ikke 10 km, når du når DK.
En standard er og bliver en standard.
-
Ja her er lidt foto så i kan se hvordan det er sat sammen
Hans
-
2
-
3
-
4
-
5
-
Har du funden ud af, om du satser på, at købe en færdig bagflance, eller om du selv vil dreje den?
mvh jens