bag plade til tre klo Ø 250 mm

[Palle]

Der er ingen, der har brugt Whitworth til den slags, og da overhovedet ikke i Bulgarien.
Står bænken på  Tonys lathes?

http://www.lathes.co.uk/page21.html

[JensOC]

Hej du kan få færdige bagplader hos Rotagrip i England ca 125 £ for en 250 mm
L0
Hilsen jens christensen
Ja det var en fejl med prisen, med min alder kan man ikke huske fra den ene side til
den anden, så 180 £
Rotagrip er iøvrigt en interessant firma de har mange ting, især til centrerpatroner.

[Palle]

Jeg var lige inde hos Rotagrip, der står en flange til 180£, og den er helt færdigbearbejdet. Måske den ikke passer til alle 3-kløer.
Der er forskel på recesser og bolthuller, så det er bedst at få en, der kun er bearbejdet ind mod spindlen.

Hvis man kan finde en lokal polak, som ved lidt om maskiner, så kunne man jo prøve at få ham til at søge i Polen.
En af de mest brugte trekløer i god kvalitet er faktisk polsk, Bison.
Bison bliver vistnok ejet af Röhm. Sidstnævnte koster det dobbelte af den første, men Bison koster det dobbelte af en kinøjser.
Næsten alle de gamle østbloklande lavede drejebænke, Og rigtig mange af dem brugte L0.

Jeg har undersøgt hvad gevindet hedder: UNS (S for special)

Men Hans, bliv nu enig med dig selv om hvilken spindelnæse du har. Hvis du har en stigning på 6, så er der kun plads til 2 rynker?
Jeg kører selv med L0, og jeg har 3.

[jens]

Det må næsten være et 60 gr gevind
Her er det benævnt som, Thread = 4.5" - 6UNS  (altsår 6 gevind per tomme)
http://rotagriponline.com/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage_images.tpl&product_id=5283&category_id=603&option=com_virtuemart&Itemid=29

mvh jens

[Frylund]

Og tommerynker bliver aldrig angivet i stigning, men i rynker pr. tomme.

Stigningen = 11 gevind pr. tomme
Stigningen =  1.75 mm
 

[Palle]

Ok, men det vist kun i DK, at man kan sige at stigningen= rynker pr. tomme. I UK & US bruger bare udtrykket tpi.

[Bj@rne]

Ok, men det vist kun i DK, at man kan sige at stigningen= rynker pr. tomme. I UK & US bruger bare udtrykket tpi.

Hehe, jamen TPI er jo bare en forkordelse for Tread Per Inch

Mvh

[Palle]

Det burde enhver vide.
Men i de engelsktalende lande bruger man slet ikke udtrykket "stigning".
Derimod bruger man  "pitch", som hvis man vil oversætte det, betyder deling.
Det nærmeste man kommer stigning, må være "lead", som betyder det stykke vej en møtrik bevæger sig, når man drejer skruen.
Det sidste bliver vist kun brugt i sammenhæng med "leadscrew", altså ledeskrue.

Mvh. Institut for Drejebænksetymologi.

[Frylund]

Palle har nok ret når han skriver at sitgning ikke bruges i engelsktalende lande.
Nu er det meste jo på dansk her i forum af den simple grund at vi befinder os i Danmark, så vores første valg af betegnelser må vel være de danske. At vi så kan blive beriget med udenlanske betegnelser er da kun et plus.

[jens]

Jeg har som hovedregel hørt tomme gevind, benævnt som eks. 5 gevind per tomme.
Det synes jeg er meget betegnende, for det er jo måden man bestemmer det.
mvh jens

[Palle]

Og lidt ordkløveri. Til Bj@rne: tpi betyder Threads p.i. Tread er noget helt andet.

[Frylund]

Og tommerynker bliver aldrig angivet i stigning, men i rynker pr. tomme.

Stigningen = 11 gevind pr. tomme
Stigningen =  1.75 mm
 

Det lærte jeg på teknisk skole, jeg har lært i hundredevis af lærlinge det samme, ingen har før nu bragt tvivl om det.
Så jeg fastholder naturligvis at min forklaring er den rigtige. 

[Palle]

Det har jeg såmænd også lært, men det giver ikke rigtig nogen mening, når man skal identificere et gevind, der måske er tommer/mm.
Jeg har lige tjekket samtlige glatplaner, trekløer og kloplaner jeg har, og de ligger meget tæt på 4½" 6 tpi, og jeg ved de passer på spindelnæsen.
Antallet af rynker varierer fra 2,5 til godt 4  på mellem ca. 1/2"- 5/8", og det kan være svært at afgøre den egentlige "stigning", når man ikke har et længere stykke at måle på.
Diameteren varierer nogle få tiendedele lige under 4½".
Prøver jeg at regne stigningen ud, så bliver den godt 4,2 mm, som den også skal have.

Og tilbage til Hans, hvordan har du målt gevindet?

[Frylund]

Når jeg skal identifiserer et ukendt gevind gør jeg følgende som jeg lærte på Måleteknik trin 1 og 2 på Teknologisk Institut.

Måler diameteren
Måler stigningen
Nu ved jeg om det er tomme eller mm gevind
Slår op i en tabel
For mig giver stigning altså god mening.

Jeg kender ingen så stædige som gamle smede der holder fast ved det de engang har lært, undertegnede inklusiv.
Vi ER uenige men kan komme frem til det samme mål.

Nu har vi hvist forurenet Hanses tråd tilstrækkelig så skal vi ikke vende tilbage til bagflancen.

[Hans Ingvorsen]

Jeg talte med en gammel drejer som har været i mange år på Grenå Motorfabrik. De har lavet skibs motor i mere end 100 år og er verdens kendt for Grenå motor til fiskeri.
Han siger at fra de østlande kan man ikke regne med noget som helst, de køre med milimeter og tommer og nogen gange bekke dele. Det var under den kolde krig og det gik efter om vinden kom fra øst eller vest.
Så at min drejebænk er i milimeter er fordi at da den blev laver var de gode venner med tyskeren.
Ja jeg ved det ikke det er en påstend man kan tage som man vil og det er der ikke mere i det
Hans