Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: ErlingSj efter December 21, 2011, 14:26:24
-
Når jeg har en stang meterstål på 16 mm og beregner omdrejningerne ud fra en skærehastighed på 150 m/min så ender jeg på http://fagteori.dk/dreje/skaeredata-dr.html (http://fagteori.dk/dreje/skaeredata-dr.html) med en hastighed på 3183 rpm eller 70% højere end min bænk overhovedet kan køre.
Med en tilspænding på 0.07, spånbredde 0.5 mm og en hastighed over 750 rpm danner der sig lange, meget varme spåner - hvis jeg forstår fagteorien rigtigt er det tegn på for hurtig rotation.
Hvad er det lige at jeg gør galt?
(Platten er en ccmt)
-
Hvor har du den skærehastighed fra?
-
Hvor har du den skærehastighed fra?
Det kan jeg ikke længere huske, men den er her
-
Nu er der jo mange andre faktore, end skærehastighed som spiller med.
Men 750 o/m det lyder ikke af meget til en ø 16 mm aksel, så kan du bruge et toolbits stål ;D
Plattetype og spånbryder/ er det en skrub eller slet platte. Næseradiusen kan også spille ind, ved så små spåner, jeg vil sige at en næseradius 0.4 ville være passende.
Normalt er der kun en vej, hvis spånerne ikke brydes, det er større tilspænding.(hvis platten passer til opgaven)
Men da ikke mindst hvilket materiale er det du drejer i?
Prøv at sætte ind, hvilken plattetype du bruger, samt hvilket materiale.
mvh jens
-
Det er en ccmt 060204 platte
Stålet er meterstål, men om det er over eller under 5% legeret ved jeg ikke. Forskellen er 130 m/min til 150 m/min hvilket i beregneren giver hhv 2586 rpm og 2984 rpm for en 16 mm aksel.
Større tilspænding vil give problemer med at få et lige resultat. Stangen skal ende med at være 125 mm Ø16 og 250 mm Ø12.
-
Endte med fuld fart og lange spåner. Det gjorde ingen forskel om jeg havde 0.07, 0.14 eller 0.28 i tilspænding. Alle tre gav lange spåner alligevel.
-
Det er en ccmt 060204 platte
Stålet er meterstål, men om det er over eller under 5% legeret ved jeg ikke.
Nu er jeg ikke hel klar over hvad meterstål er og hvad du mener med 5% legering.
Normal betegner vi stål efter dets trækstyrke f.eks. Er stål 37 almindeligt blødt stål det kan så være legeret med bly så det bliver nemmere at bearabejdes og kaldes automatstål.
Du skal eksperimenterer med omdr. Tilsp. og spåndybde (a mål).
Start med at køre så tæt på den rigtige skærehastig som din bænk kan, øg tilspændingen hvis ikke spånen er tilfredsstillende. Kan du ikke øge tilspændingen mere så prøv og sænke hastigheden. Jo mindre a mål jo større er risikoen for lange uhåndterlige spåner.
-
Meter/fodstål = Arne
Giv den noget mere i tilspænding, så skal den bryde spånen hvis du bruger en platte med 0,4 næseradius.
-
Det du kalder Meterstål er det fra Sanistål?
For så er det ikke Arne men "Sølvstål" 1.2210 som er sejere end Arne
http://www.lacour-faber.dk/dk/vaerktoejsstaal/datablad_k_510.pdf
-
Det du kalder Meterstål er det fra Sanistål?
For så er det ikke Arne men "Sølvstål" 1.2210 som er sejere end Arne
http://www.lacour-faber.dk/dk/vaerktoejsstaal/datablad_k_510.pdf
Ja, det er det og ja, det er ret gummiagtigt at dreje i.
Det kan hærdes, det er derfor jeg har kigget i den tabel jeg vedhæftede under hærdbart stål.
Heri skelnes der mellem under og over 5% legering.
Det ser ud til i det datablad Huusom linker til, at der er under 5% legeret i det.
-
Det er noget vrøvl med 5%, stål kan hærdes, hvis det har fra ca. 0,5- godt og vel 1,4% kulstof, tror jeg nok.
De 5%, hvad er det?
-
Og til dem, der gerne vil vide det, så har betegnelsen "fodstål" intet at gøre med selve stålet.
Oprindeligt blev stålet leveret i længder på 1 fod, altså 12"(30,5cm). De var slebet mellem pinoler,
og det var det længste, man turde i masseproduktion.
Siden kom centerlessslibning til, og så kom de til at hedde "meterstål", og var en meter lange.
Endnu senere er stængerne blevet til 2 eller 3 meter, men materialet har næsten altid været det samme.
Man har kunnet købe meterstål med 0,1mm spring fra meget lidt til meget stort, altid i samme kvalitet i H7.
Alle stålværker har haft noget, der lignede, og UHB kalder deres for ARNE, andre kalder det for et eller andet med
Sølv, men meningen er jo nok, at materialet er OK.
Til Frylund: St37 er en helt anden snak. Fodstål er værktøjsstål, bare lidt gammeldags.
-
De 5%, hvad er det?
Det ved jeg ikke, men det datablad Huusom sendte viser C, Si, Mn, Cr og V i forskellige mængder.
-
Du skal kun se på hvor meget kulstof der er i legeringen, alt andet er næsten ligegyldigt.
Kulstof(C) gør, at at de andre mineraler opfører sig, som de skal.
-
Du skal kun se på hvor meget kulstof der er i legeringen, alt andet er næsten ligegyldigt.
Kulstof(C) gør, at at de andre mineraler opfører sig, som de skal.
Fint nok, men det giver så en hærdbar legering i klassen <5% = en skærehastighed langt over det min maskine kan komme op på.
Det med at ændre tilspændingen som også er blevet foreslået kræver et bøvlet skift af gear, så det bliver ikke i denne omgang. Mit Norton gear kan alene skifte mellem hel, dobbelt og firdobbelt hastighed - det er lidt primitivt.
-
Kunne du ikke komme på, hvad de der 5% drejer sig om?
Jeg fatter det ikke.
-
Jeg vedhæftede en oversigt over skærehastighed i et tidligere indlæg.
Her står i søjlen "Materiale"
Ulegeret stål
---
Legeret stål
(legeringselementer ≤5%)
---
Højtlegeret stål
(legeringselementer > 5 %)
---
osv.
Det er de 5% jeg refererer til.
I Huusoms link findes Böhler 510K
Her står de forskellige stoffer og mængder der er legeret med stålet. Ialt omkring 2.5%
Böhler opgiver en skærehastighed på 260 - 150 m/min ved en standtid på 30 min. og en spåntykkelse på 0.5 mm. De to tabeller passer altså sammen.
Hvis jeg går den anden vej, og sætter skærehastigheden til 80, diameter til 16, så ender jeg på 1592 rpm ifølge Frylunds beregner. Det skal jeg så tage en spån på 8 mm eller mere ifølge Böhlers tabel for at få til at passe.
Det er sandsynligt at jeg læser de to tabeller helt forkert, jeg kan bare ikke komme frem til andet.
Jeg kan konstatere, at jeg får små velformede spåner ud af det ved en hastighed mellem 650 og 750 rpm og en tilspænding mellem 0.07 og 0.28 - jeg ville bare så gerne forstå, hvorfor der er så stor forskel på det Frylund og diverse tabeller siger, og så det jeg kan se med egne øjne.
(Iøvrigt siger Frylunds side, at den største tilspænding med en næseradius på 0.4 er 0.16, hvis overfladens ruhed ikke skal blive for stor. Stangen skal bruges på min Tormek vådsliber, hvor der skal kunne køre diverse værktøjer frem og tilbage uden modstand, så ruheden betyder en del.)
-
Øh, de der 5% hvad for noget?
-
Jeg tror nok, at jeg er nogenlunde med, men det jeg har ment, er at du overhovedet ikke kan hærde noget stål, der ligger uden for de grænser, hvad kulstof angår,
og meterstål hører til de deciderede lavtlegerede, men hærdbare ståltyper.
-
og meterstål hører til de deciderede lavtlegerede, men hærdbare ståltyper.
Fint. Så er vi nok også enige om, at skærehastigheden skal være omkring 150 m(min og at en 16 mm stang skal køre rasende hurtigt rundt.
(rettet)
-
Palle
I min tid var fodstål let hærdet og sleben ø-jern som vi fik hjem i metermål.
Lige for at tilfredsstille din veludviklede sans for detaljen H7 for huller h7 for aksler ;D
"Alle stålværker har haft noget, der lignede, og UHB kalder deres for ARNE"
Et stålværk der hedder UHB. tøhø. ::)
Uddeholm laver bl.a. værktøjsstålene UHB, ARNE, RIGOR mf.
Stål skal indeholde mellem 0.3% og 1.5% C for at det kan hærdes, ARNE har et C indhold på 0.95%
Men det er jo detaljer nok ikke hjælper ErilingSj med hans problem.
Ståltyper: http://www.fagteori.dk/materialelaere/staaltyper-og-staalkvaliteter.aspx
-
Det var da også en modbydelig tynd og lang dims du er ved at lave, hvad skal den bruges til?
-
Værktøjsholder til min Tormek Vådsliber.
http://www.power-tool.dk/userfiles/166_220.jpg (http://www.power-tool.dk/userfiles/166_220.jpg)
Jeg ved godt, at jeg bare kunne købe en eller flere originale, men det er sjovere at lave den selv.
Da jeg hverken kan bøje eller svejse kommer de to tværstænger til at blive skruet fast i det 16 mm tykke stykke. Lægger en 12 mm stang ind i en klods og borer igennem med et 16 mm bor, så passer de op mod, og kan fastgøres med et par undersænkede 8 mm maskinskruer.
-
Endte med fuld fart og lange spåner. Det gjorde ingen forskel om jeg havde 0.07, 0.14 eller 0.28 i tilspænding. Alle tre gav lange spåner alligevel.
hvad er din spånd dybde ?
der skal også tages godt fat for at bryde spånden godt.
-
0.5 mm (1 mm i diameter).
Max er 0.8 mm, derefter begynder det at knibe med kræfterne.
-
Erling, jeg tror du ønsker dig en ny drejebænk til jul, hvis du er ved at nå maks allerede der :-\
-
Hej Erling. Glem alt om diverse tabeller om tilspænding og omdrejninger de passer aligevel ikke til den type bænk du har. Prøv dig frem ved at finde en passende rpm og kør så frem uden tilspænding hvis 1 mm spån er for meget så tag 0,5 mm spån eller mindre.
Det var måske også en ide at gemme din platter ned i en skuffe og så øve dig på at slibe dine egne toolbits.
Et er teori et andet er praksis.
Mvh Jørgen.
-
Det var måske også en ide at gemme din platter ned i en skuffe og så øve dig på at slibe dine egne toolbits.
Se det er jo lige der tingene går i ring for mig.
Stangen skal bruges på min Tormek som skal slibe HSS stål. Det tror jeg bliver bedst, hvis jeg laver en plade med et spor i den rigtige vinkel - en plade der kan køre frem og tilbage på den stang jeg lige nu er i gang med.
Sporet i pladen skal fræses med min søjleboremaskine, som jeg netop har fået lavet om til en let-fræser :)
I modsætning til Pedersen er den rar at stå ved hele året, og så kan krydsbordet vippes, så sporet kan få den helt rigtige vinkel i begge retninger. At den så kun kan fræse i den ene retning og kun kan variere få mm lodret det er til at leve med.
Til det meste af det gamle jern jeg drejer i passer hastigheden fra Frylunds beregner ganske fint. Gevindene til fræser-enheden (ca 32 mm * 1.5) blev således skåret med 1400 rpm og en hjemmelavet automatisk udkobling af tværslæden.
Dr. Metallic: Ja, en ny drejebænk kunne være sjovt. Noget i retning af denne størrelse http://ajengros.dk/shop/metaldrejebaenk-med-digital-1813p.html.
Bliver den større kan jeg ikke navigere den ned ad trappen ene mand, og det er et krav. Men det er nu mange penge at bruge på legetøj :(
-
Jamen, hobby ER dyrt - det siger min hobbymand i hvert fald !
- så har han jo ogsåsit dækket ind !
-
Lad nu være med at smide penge efter de kineserbænke, så snart du skal lave noget der skal passe bedre end +/- 0.05 så bliver du træt af den.
-
Har lige lavet nogle kuglelejepasninger +/- 0.01 på denne:
http://forumfagteori.ef.dk/forum/index.php?topic=252.0
Så det kan lade sig gøre selv på en kineser, man er vel håndværker ;D
-
Jeg synes jo egentlig også at det mere drejer sig om at kunne måle præcist end om maskinens nøjagtighed. (Men OK, mit udgangspunkt er, at alt under 0.5 mm er spild af tid, da træ alligevel arbejder:)
-
Lad nu være med at smide penge efter de kineserbænke, så snart du skal lave noget der skal passe bedre end +/- 0.05 så bliver du træt af den.
Er det ikke nærmer en falliterklæring som håndværker at give maskinen skylden for manglende præcision ?
-
Det ville jeg ikke sige, jeg synes bare personligt det er et spørgsmål om hvor lang tid ting bør tage og de kineserbænke jeg har kørt med var sku for ustabile til at jeg ville smide penge efter dem i forhold til hvad man kan købe brugt for samme beløb, men det kan være jeg bare er løbet ind i mandags maskinerne.
-
Nu er det ikke min opgave at sige hvad der er godt eller skidt. Jeg har aldrig kørt med en kineser bænk, Men min sunde fornuft siger mig at den skal stå på et godt og solidt konsol af støbejern. Ikke et blik skab med en 3-4 Co 2 klatter i hver hjørne. Det kan en hver sige sig selv at det dur ikke. Det skal være stift og solidt. Det har nok også noget med min tålmodighed at gøre. Når der skal tages spåner så skal man også blive færdig.
Hvis man går ind på googel og skriver maskinauktioner, så køre der noget næsten hele tiden, og har så mulighed for at byde. Ofte ser man det solgt for en billig penge, man skal barer huske at salær og moms og fragt kommer oven i, men jeg har set drejebænke og fræser blive solgt til under 5000 plus det løse og der plejer at være en del udstyr med, det er som regel fra konkurs ramte virksomheder
-
Hans Ingvorsen og Huusom m. fl.: I er jo ret enige i det gode ved at købe en kraftigere brugt bænk i stedet for en ny kineser,
Der er imidlertid nogle problemstillinger, som jeg ikke mener at I tager højde for.
1. Faglig viden.
Man skal være ret kompetent for at vurdere om en brugt bænk er slidt i en grad, så den nærmer sig jernhandleren. Mine evner rækker til at se om den er rusten, slidte lejer og vanger er det tvivlsomt om jeg vil kunne vurdere rigtigt.
2. Reservedele.
Køber man en brugt bænk er der en pænt stor risiko for, at det ikke længere er til at opdrive reservedele. Kan man få reservedele til den, taler alt for, at de er dyre som bare den, seneste eksempel er Rim's ventil til hans Maho - jeg kunne købe to hele, slagtede svin af naboen for de penge den koster.
3. Vægten
For mig ligger grænsen på 2 - 300 kg. Bliver maskinen tungere kan jeg ikke få den ned i kælderen.
4. Pladsen
En solid, gammel maskine til en lav pris er typisk også ret stor. Det er jo netop fordi der ikke er plads til den i et hobbyværksted og ikke kunder til den på det professionelle marked, at den er billig. Små, hobbyegnede maskiner er ikke nær så billige, her ligger prisen typisk højere end for en ny kineser.
5. Stivheden i maskinen.
Med en lille motor er der altså ikke større krav til stivhed end den vangerne sagtens kan levere i sig selv. Hvis man ikke kaster sig ud i at dreje tunge, excentriske emner med høj fart, så er en vægt på et par hundrede kg. også rigeligt til at at bænken står støt og roligt. Kun hvis jeg sætter en meter lang stang gennem spindlen kan der opstå lidt rystelser, som en tungere bænk sikkert ikke ville have.
6. Effektiviteten.
En hobbymaskines helt store formål er at give ejeren nogle hyggelige timer, ikke at gøre arbejdet på så kort tid som muligt. I modsætning til Rim ser jeg ikke noget problem i at der går meget længere tid med at lave en ting end der ville være gået, hvis maskinen havde været større. Ofte vil man som hobbymand jo netop have nogle tilfældige stumper at lave tingene af. De er gratis i kroner, men det koster så måske en del timers merarbejde, end hvis man var startet med den ideelle størrelse. Jeg har laver flere MK2 konusser af 30 mm tykke aksler, fordi jeg ikke vil betale 450 kr. + moms for en 2 meter lang 18 mm stang hærdbart stål.
Det er ikke fordi jeg er uenig i jeres argumenter, jeg synes blot at vi snakker forbi hinanden, hvis vi ikke starter med at definere målgruppen og forudsætningerne.
-
Du har nogle gode argumenter Erling. Jeg har drejet professionel i 25 år, og kan sagtens vurderer en brugt drejebænk, men som du skriver små prof. bænke der egnet til et hobbyværksted er ikke billige.
Min lille kineser opfylder mit formål, nemlig lejlighedsvis at dreje nogle emner, ikke at den skal køre mange timer hver dag så er det nok ikke lige en kineser man skal have.
Jeg kan ikke få øje på noget som kan laves på en prof. bænk i samme størrelse som jeg ikke kan lave på min kineser, det tager måske lidt længere tid men i sidste ende er der den faglige kunnen der sætter grænsen. Så hvis ens forfængelighed kan leve med en kineser er det en ok løsning (men det er nok her problemet ligger for mange gamle maskinarbejdere). ;D
-
Ja men så er valget truffet, så skal du have en lille bænk. Jeg ved ikke hvordan de er jeg har aldrig prøvet det. Hvis jeg skulle købe i dag så tror jeg at det skulle være en HARIS fra England, jeg har prøvet at køre med en sådan på en teknisk skole i Randers og det er noget lækkert maskine, som også køre meget lydløs og man kan mærke at det barer er noget som funger. De fås i flere størrelser fra helt små til meget store, den jeg prøvede er på en meter. Prisen kender jeg intet til
Hans