Jeg har fundet en grundfoss MGE 80? (fodmotorudgaven) til 1200 kr.
Jeg har også fundet målene på den, og kan se, at den vil kunne monteres på bordet, hvis jeg ændrer følgende:
1. Motor-etagen af kassen saves af.
2. Motor-ankerpladen afmonteres.
3. Motoren monteres på en hængslet plade på bordpladen.
4. En bræddebolt monteres i bordet gennem et hul i motorens vippeplade. Der skal sidde en fjeder mellem vippepladen og boltens hoved.
Billedet viser kassen med motorpladen afmonteret. Der skal saves af lige under hylden, som bliver til bund. Hullet i siden over hylden skal lukkes til, men det er skjult af det store dæksel, som dækker hele enden, så det er mest for at undgå snavs.
Der ligger et kraftigt hængsel ud for vinklen. Det viser, at motoren får plads til at vippe ca. 2 cm opad. Det rækker til at flytte remmen mellem de to spor der skal være til den.
Det originale remhjul er ekstremt lille i det lave gear. Faktisk er bund-diameteren helt nede på 23 mm. Jeg kan derfor ikke bare bore dets 16 mm hul op til 19 mm, men må lave et nyt hjul. I første omgang vil jeg forsøge at dreje det vha. fræseren og et stikkestål, der ligger ned. Ved at tilte fræseren 17° håber jeg at kunne lave rem-sporet. Kan jeg få bænken i gang, er det til at lave et dobbelt remhjul, som i størrelsesforskel svarer til det originale.
Eftersom verden er gået i stå kan jeg først få motoren på torsdag, så der er lidt tid til forberedelser.
PS. Med denne løsning sparer jeg så også 3-400 kr til nålelejer