ofte kan bløde klør undværes..

[ulf]

lille fif,, vist nok

jeg bruger meget sjældent bløde klør
når en tolerance kan tillades at være indenfor vel 2 hundrededele
forudsætning at:
 centerkloen er plan
så finder jeg 2 stk passende  parallelklodser og holder dem fast bag et afdrejet emne , presser emnet mod disse, eller om muligt trykker med pinoldokken imedens jeg spænder centerkloen..
.. skån mig hvis det er en gammel fidus.. 

[Frylund]

Så skåner jeg dig
Der kan jo være et problem med spændemærker efter de hårde klør som der ikke er i bløde.

Det kan da godt være at jeg skal overveje at lave et nyt menupunkt til gode råd, hvor "De gamle rotter" kan øse af deres viden.

[ulf]

jamen tak for det.
iøvrigt bruger jeg selvfølgelig messing underlag når mærker skal undgås
 
men jeg tror egentlig at ideen er mere til  opretning og jo meget hurtig
det var vist det jeg mente.. for det kan jo ikke løbe helt præcist
som med bløde klør

[ulf]

ang. rotter..
så er det da ofte at jeg ved at der et eller andet sted i en tråd er nogle  relevant interessante oplysninger som ikke er at finde på "fagteori", men det er jo et enormt arbejde at
kategorisere på en eller anden måde, men jeg synes også om ideen
god arbejdslyst
mvh
Ulf

[ulf]

til morgen vågnede en med dårlig samvittighed..
for det er  ikke korrekt brug af måleværktøjet -Parallelklodser.
man vil med sikkerhed tabe en, derfor lige en præcisering til rotte metoden
som dog er hurtig og let når det kønnes..

parallelklodser, hvilende på kanten af hærdede kløer, er jo som skøjter
på is, - fingernemhed kræves, og ikke en halv snaps til frokost:

centerkloen drejes således at de 2 nederste kæber står vandret, herpå hviler den ene parallelklods
den anden vippes skråt op mod kloen, med enden trykkende mod den første, alt imedens emnet presses imod,
og så tilspændes centerkloen .. emnet er nu i centreret

[j håndstad]

Jeg syntes det er vold mod måleklodser, jeg bruger selv stumper af toolbits, problemet er bare at de meget let forlader trekloen under bearbejdningen af emnet hvis man ikke fjerner dem først. Hvordan får du to kløer til at stå vandret 
Jørgen.

[jens]

Det er nok en firklo

[ulf]

vold mod måleklodser nævner Jørgen:

øhm.. ja hvis parallelklodser  tabes på gulvet er det jo vold
men de anvendes jo da på nøjagtig samme måde i fræseren  som underlag for et emne der fræses ikke ..


når trekloen er drejet så at den ene af trekløerne står i top, så er de 2 andre jo vandret overfor hinanden ikke ?
jeg tror endda præcisionen mest er indenfor 0-2 hundrededel
metoden har jeg brugt i årevis..upåklageligt

[ulf]

glemte :
man fjerner da selvfølgelig Parallelklodserne igen inden drejningen
de kan lige så fint trækkes ud

[j håndstad]

Hvordan? du ville jo trykke emnet an med pinolen

[ulf]

prøv selv Jørgen, .. de sidder ikke mere fast end jeg vil tro som en
-let prespasning, enten falder den ene ud , eller den trækkes ud
med lidt modstand -( man skal jo ikke mase alt hvad man kan med pinolen, og med hammerslag )..de har jo en meget fin, glat overflade, og afrundet kant, hvad en toolbits jo ikke har, som jo nok vil sætte sig mere p.g.a. den skarpe kant)
mvh
Ulf

[j håndstad]

Nej jeg syntes ikke det er den måde måleklodser skal bruges på, samtidig vil de jo også suge sig fast hvis det er en plan flade de lægges an mod, men det er en strid om "Kegserens skæg" så jeg syntes vi slutter her selvom det er herligt med en lille tvist om anvendelse af diverse værktøjer og udvekslinger af "fiduser"
Mvh.Jørgen.

[jens]

Hej
Nu bliver der nævnt, både parralelklodser, og måleklodser.
Efter min mening, bruger man ikke måleklodser til den slags, medmindre man har et kasseret sæt, der ikke bruges til kalibrering af måleværktøj mv.
Derimod er paralelklodser, jo beregnet til sådanne opretningsopgaver.

Jeg bruger nu somregel en ring, som har en så tilpas størrelse, så den ikke kan smutte ud mellem kløerne, så kan man trygt lade den sidde. Det har så også den fordel, at den holder emnet på plads under bearbejdningen.
Når man drejer ringen, og så stikker den af, er endefladerne helt parralenne.

mvh jens

[Lars Dolleris]

Træk pinoldokken frem (uden værktøj i konusen) så enden af røret er, hvor du ønsker enden af emnet. Sæt emnet i centrerpatronen og "skub" det ud, så det ligger an mod enden af pinoldokkens rør og spænd centrerpatronen.

Hvis man er lidt omhyggelig, vil det også løbe inden for et par hundredele

[ulf]

ja vi bruger jo lidt af hvert:

Jørgen  måleklodser er  vist på tusindede  tolerance og er små klodser
dem ville og kan  jeg ikke bruge til opretning..
- parallel klodserne er jo hærdede, polerede lange rektangulære typisk eksempel: 150 x 8,5 x 14-40 (med et par millimeters spring)

det gør at de har den fordel at der altid kan findes en der passer til emnet
og samtidig giver emnet et underlag på hele diameteren på tværs ved de 2 forskudte klodser (hvad Jens metode ikke gør, der skal jo mange ringe til, og disse skal vel også have forskellige tykkelser)

jeg har sjældent været ude for at emnet går løst Men, drejes der med stort
tryk, kan det være nødvendigt med Jens metode med bagstøtte af en ring

Pinoldokken som dolleris skriver til at rette emnet ind er jo godt nok
men ønskes større præcision kan der samtidig trykkes mod parallelklodserne

jeg har netop anvendt pinoldokken med borepatron til at centrere en stang med et vinkelret knæk (et låsering spor sku drejes heri), en bøsning med en slids blev drejet, men havde for lille et angrebspunkt for trekloens centrering, så centrering med pinoldok (borepatron var løsningen)