Så blev den jaget ud af badekarret, og jeg er meget positivt overrasket.
![Jul ]jul[](https://frylundsmaskinforum.dk/fagteori/Smileys/default/Kling.jpg)
Der er ikke spor af slid overhovedet og kløerne kører glat og knivskarpt i føringerne. Rust er der heller ikke den mindste smule af, så Sørens konserverings anstrengelser med LPS3 - og et godt lag af noget der nærmest lignede hønsemøg

har virket perfekt.
![tak ]tks[](https://frylundsmaskinforum.dk/fagteori/Smileys/default/Tak.jpg)
Den var i øvrigt næsten fyldt op med kobberfedt indvendigt.
Jeg har børstet delene med en opvaskebørste på vej op fra dieselolien og tørret dem af med en klud. Som det kan ses, har jeg også skrubbet 5 minutter på de 2/3 af forsiden med en nylon grydesvamp for at vise forskellen.
Mere end det tror jeg egentlig ikke, at jeg gør lige nu. Misfarvning kræver skrappere midler, og så vil jeg hellere, som JensOC viste, fjerne nogle få µ, udvendigt, når den kommer til at snurre. Det kan jeg sagtens gøre uden at skade det fine Pratt mærke.

Finjusteringen virker ved, at man skruer de tre konusser ind i kroppen.(højre pil) Derved presser de på de tre "tapper" (venstre pil) så man kan skubbe kroppen (ca. 1 mm.) rundt på bagpladen ved at løsne eller spænde konusserne. Meget stabilt lader det til.
Læg mærke til de tre knækkede hjørner på tapperne. De får ingen praktisk betydning, men jeg vender tilbage til dem senere.