Ja ja da. Så får I lov at se, hvad den gamle elektriker har fordrevet tiden med, men Sørens treklo ligger og hygger sig i dieselbadet.
Mange elektrikeres installationer har det nok lidt, som smedens hest og skomagerens børn har det med fodtøj.

Fordi man laver en smule om ind i mellem, er der jo ingen der siger, at det lige skal gøres færdigt NU, inde i skabet hvor ingen alligevel kan se det eller pille ved.
Og så (som det kan ses) udvikler det sig jo, som årene går.

Billede 1 og 2 er før og efter, og mit spritnye type B relæ foran kraften i garagen kan ses ude til højre på billede 3.
![Jul ]jul[](https://frylundsmaskinforum.dk/fagteori/Smileys/default/Kling.jpg)
Der er efterhånden så mange (nok med små hjemmeladere til elbiler) der vil have de 1 til 3 fasede omformere, der er på Den Blå, at de er blevet bøvlede at få fat på.
Det er ikke fordi jeg er bange for kildren i fingrene eller på grund af love og paragraffer. Det er i øvrigt heller ikke for at spille "hellig", for jeg laver sgu selv meget fusk.
Men mine børnebørn er fra 1 til ti år, og har både næsen og fingrene i ALT.

Et par tusind kr. er i min verden en billig forsikring imod et "mættet" relæ, den dag de stikker fingrene i en fatning.