Forfatter Emne: TouchDRO - Trådløs DRO der bruger en tablet  (Læst 6541 gange)

Kenneth

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 650
TouchDRO - Trådløs DRO der bruger en tablet
« Dato: Maj 31, 2021, 18:33:34 »
Hej,

På utallige opfordringer (nå ja så én, tak Søren :) ) er her en lille beskrivelse af det DRO system jeg har valgt til min fræser. Flere billeder kan følge når jeg får det monteret på min fræser.

TouchDRO er et system hvor man køber skalaer(glas, magnetiske eller induktive som er dem man kender fra en digital skydelære),  et lille stykke elektronik, og sidst men ikke en Android tablet efter eget valg. Desværre kan man ikke bruge en Ipad.

Elektronikken er udviklet af en gut der hedder Yuri, og den skal desværre købes i USA med moms osv. i tillæg. Elektronikken koster derfor ca 1000,- kr. Alt hvad der er værd at vide om elektronikken kan findes her: https://www.touchdro.com/

Jeg har valgt at købe SINO glasskalaer gennem Aiken Yu som mange kender fra bl.a. Facebook. Jeg valgte dem, da de kunne fås i nøjagtig samme størrelse som det originale sæt jeg kunne købe til min fræser(til EUR 1600!), og samtidig kan jeg godt lide at tingene har et mærke i stedet for at være Kinesisk “noname”.

Jeg havde desværre ikke en tablet i forvejen, så jeg købte en 10” Lenovo til en formue af 800,- på tilbud. Selv gamle android tablets skulle kunne bruges, så en brugt til 200,- i DBA kan være en fin løsning.

Man skal bruge en lille kasse til elektronikken. Man kan købe én med fra USA, eller man kan lave den selv. Jeg har 3D printet min. Se billederne. De 3 ledninger er til tachometeret(omdrejningsmåleren) som min fræser desværre ikke er født med, men så er det jo godt at TouchDRO kan håndtere op til 4 akser + RPM. Jeg har selv lavet det lille stykke elektronik der skal side ved spindlen og aflæse omdrejningerne.

De skalaer man har købt skal man koble til elektronikken(stik følger med i prisen), og elektronikken forbinder så til ens tablet trådløst  med Bluetooth.

Helt generelt så er det ikke for at spare penge man vælger TouchDRO, men men får nogle muligheder som man ikke har på andre systemer:
 
  • Man kan selv vælge skærmstørrelse - man kan få tablets helt op til 13” skærm, men de er dyre.
  • Forbindelsen til tablet er trådløs så man kan placere den helt uafhængigt af resten af DRO
  • Der kommer ind imellem ny software med nye funktioner
  • Der er (reelt) plads til et uendeligt antal værktøjer i hukommelsen på tabletten
  • Man kan koble op til 6 TouchDRO enheder til samme tablet
  • Man kan summere akse Z og W hvis man har to skalaer der skal arbejde sammen

Og sikkert meget mere jeg har glemt :)

Nå jeg slutter her - mere følger efter montering af DRO på min fræser. Spørg endelig.

Hilsen Kenneth


oleSV

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 94
Sv: TouchDRO - Trådløs DRO der bruger en tablet
« Svar #1 Dato: Maj 31, 2021, 22:50:49 »

  • Man kan koble op til 6 TouchDRO enheder til samme tablet

Læser jeg det som at man kan bruge den samme tablet/display til F.eks drejebænk og fræser evt rundsav hvis man skulle få den vanvittige YouTube idé (ved ikke om det giver mening med søjleboremaskine)

P.s. er der en licens eller lignende?

Kenneth

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 650
Sv: TouchDRO - Trådløs DRO der bruger en tablet
« Svar #2 Dato: Juni 01, 2021, 09:10:51 »

  • Man kan koble op til 6 TouchDRO enheder til samme tablet

Læser jeg det som at man kan bruge den samme tablet/display til F.eks drejebænk og fræser evt rundsav hvis man skulle få den vanvittige YouTube idé (ved ikke om det giver mening med søjleboremaskine)

Ja, det er korrekt - men selvfølgelig ikke på samme tid  ;). Man kan lave 6 komplette opsætninger som også inkluderer Bluetooth forbindelsen til en anden TouchDRO. Desværre skal man jo have flere af TouchDRO elektronikken, så besparelsen er kun en tablet.

Softwaren er gratis - den kan man hente i Google Store.

Hilsen Kenneth

P.s. er der en licens eller lignende?