Jeg mindes jævnligt min tid som "tillært" drejer på Brdr. Gram i Vojens, hvor jeg stod ved en udslidt Herbert 2D revolverbænk. Så får jeg lyst til at købe en ny, mindre "rigtig" drejebænk til værkstedet og kigger derfor annoncer i Den Blå Avis og Gul & Gratis.
Min gamle instrumentmager-ven taler om, at han på fagskolen brugte en fantastisk "Mauser" drejebænk - og ind imellem finder jeg også en annonce for en "Mauser" drejebænk i Den Blå Avis eller i Gul & Gratis. Men hver gang viser det sig - trods overskrifter og omtale - at der er tale om en "Meuser" og ikke en "Mauser".
Er sandheden i virkeligheden, at Mauser aldrig har lavet drejebænke, men kun våben og finmekaniske måleinstrumenter (skydelærer m.v.) ?