Gevindtolerancer og - programmer

[Gordon]

Dette indslag kommer efter en samtale med en som vil angive metriske gevindtolerancer i et program med en oversigt, hvor diameter, stigning og tolerancebetegnelse angives (indskrives) og derefter kan alle max. min. mål aflæses.
Disse slags programmer findes allerede men er temmelig kostbare. Derfor, hvis nogen skulle ønske at lave et gratis program, er jeg tilhænger.
Der var et par problemstillinger som vedkommende havde vanskeligt ved at forstå og da jeg forsøgt at forklare sagde han ”jeg er ikke interesseret i teori”. Desværre er lidt teori nødvendig.

Et gevind har tre diametre:
Indvendigt D, D2 og D1
Udvendigt d, d2 og d1
D2/d2 (delediameteren er ubetinget den vigtigste diameter og er den med den mindste tolerance ved både metrisk og ISO inch (amerikansk UNC m.v.).
Som tommelfingerregel ved begge de førnævnte gevindtyper er D/d ca. 30% mere end delediameter tolerance, og D1/d1 ca. den dobbelte.
Hvis gevindet skæres med en gevindplatte, er det kun nødvendigt at styre efter delediameter. Medmindre platten blive slidt eller knækker, vil delediameteren styre de to andre.
Sammenlignet med ISO inch har et metrisk gevind et utal af forskellige tolerancemuligheder.
Min personlig mening er, at følgende tolerancer vil dække mindst 95% af de tolerancer, som normalt anvendes.
Udv. 6H og 6G
Indv. 6e, 6f, 6g og 6h.
6H og 6g er standard hvis ikke tolerancen specificeres.

Hvis nogen vil gerne se alle tolerance muligheder for metriske gevind op til 355 mm bør/skal de læse ISO 965/3. Hvis man lider af søvnløshed kan ISO 965/1 og ISO 965/2 tages med.
Når man har disse, kan man derefter langsom supplere med alle tolerancer. At man samtidig skal lære lidt teori er uundgåeligt.
ISO inch (UNC, UNF m.v.) har tre tolerancer for indv. gevind (1B, 2B og 3B) og tre for udv. gevind (1A, 2A og 3A).
2B og 2A er standard hvor ikke andet er specificeret.

Jeg giver gerne oplysninger hvis man spørger, men der er ingen ”nem” vej. Jeg kan heller ikkke ”bare” sende nogle sider, da det drejer sig om rigtig mange sider – hvoraf de fleste efterhånden kun er på engelsk. Som så meget andet er det kun ”nemt”, når man ved hvordan. De gode nyheder er, at det er heller ikke så svært, som nogen vil gøre det til.

Hvis nogen skulle have lyst og/eller mode til at gå i gang hjælper jeg gerne – men der skal kravles inden der løbes.

[jens]

Ved gevindskæring med gevindplatter, kan der opstå fejl hvis gevindstålet ikke er rettet rigtig op (vinkelfejl)
Samme fejl kan opstå ved slidt platteleje.
Og ja det er da også set folk bruger en forkert platte.
Stigningsfejl der kan skyldes fejlprogramering, eller hvis gevindet er skåren på en slidt manuel drejebænk.

Min erfaring måling af delediameter, samt brug af fast måleværktøj, det giver en rigtig god sikkerhed.

mvh jens

[Gordon]

Jens,

Jeg kan ikke være andet end 100% enige. Det "perfekt" gevind laves ved brug af en delediameter måling (for at den lægges midt i tolerancen) og en GO gevinddorn eller GO gevindring (for at konstatere korrekt profil og stigning).

Du har ret i fejl ved opretning m.v., men problemet ved at lave noget idiotsikker er, at idioter er så opfindsom.

Hvis jeg må komme med et lille "opstød" - mit indlæg gik på gevindtolerancer og et gevindprogram for udregning af tolerancer. Ikke hvordan man skal tage sig i agt for sjusk 

Jeg gentager - jeg er helt enig med dig, men dit indlæg var lidt "off topic".

[jens]

"D2/d2 (delediameteren er ubetinget den vigtigste diameter og er den med den mindste tolerance ved både metrisk og ISO inch (amerikansk UNC m.v.).
Som tommelfingerregel ved begge de førnævnte gevindtyper er D/d ca. 30% mere end delediameter tolerance, og D1/d1 ca. den dobbelte.
Hvis gevindet skæres med en gevindplatte, er det kun nødvendigt at styre efter delediameter. Medmindre platten blive slidt eller knækker, vil delediameteren styre de to andre."


Det var nu den saksede tekst jeg kommenterede, så jeg synes ikke det er "off topic"

[Gordon]

Følgende er standard (delediameter) tolerancer for metrisk gevind jf. ISO 965-3

Indv. gevind
4H, 5G, 5H, 6G, 6H, 7G, 7H, 8G og 8H

Udv. gevind
3h4h, 4h, 5g6g, 5h4h, 5h6h, 6e, 6f, 6g, 6h, 7e6e, 7g6g, 7h6h, 8g og 9g8g

Jf. ISO 965-1 er toleranceklasser for gevinddiametre som følger:

D1:  4, 5, 6, 7 og 8
d  :  4, 6 og 8
D2:  4, 5, 6, 7 og 8
d2:  3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9

Hvis to tolerancer angives (fx M10x1-5g6g) gælder den første for delediameteren og den anden for yderdiameteren for udvendigt gevind. Ved indvendigt gevind (fx M10x15H6H) gælder den første for delediameteren og den anden for inderdiameteren.

Dette er ikke så komplicerede som det lyder men kræver, at man i det mindste læser ISO 965. Det komplet sæt er ISO 965-1, -2 og -3

Spørgsmål?

[Gordon]

Følgende kan misforstås:
(fx M10x15H6H) og bør være M10x1-5H6H

Beklager 

[Jesper62]

Hej Gordon
Det er mig Gordon referere til når han taler om et program til udregning af gevindtolerencer.
Problemerne er ikke så meget forståelsen af hvordan tolerencerne virker
men da jeg svarede dig sådan som du skriver var det fordi at uanset om man siger 4H eller 4h kan jeg jo først bruge det til noget når jeg har de tal som ligger til baggrund for benævnelsen 4H eller 4h.
Jeg gik så ind på ISO's hjemmeside og investerede 260Kr. på en PDF fil
ISO 965-2 på 4 stk A4 sider.
Udbyttet af oplysningerne på disse 4 sider var til at klaske sig på lårene af

For det første er der copyright på tolerencer. Det vil sige at det er forbudt at bruge hele eller dele af tolerence tabeller og altså også blot at diskutere.
desuden indeholdte disse skandaløse 4 sider kun tolerencerne
5H-6h fra M1 til og med M1,4 og 6H - 6g fra M1,4 til og med M64
Hvis jeg skal fortsætte med at lave den gevind side hvilket du selv har set jeg var godt i gang med er jeg nødt til at investere tusindvis af kroner på det ISO/DS svindelnummer som det jo åbenbart er en anden løsning ville være at modtage nogle donationer i form af oplysninger
til andre som læser denne kryptiske besked. Jeg har lavet en Geometrisk regnemaskine til fri afbenyttelse
I den forbindelse ville jeg lave en gevind tolerence side hvor du kunne taste yder diameter og så vælge en given pasning og så få alle oplysninger på den valgte gevindkombination
http://calc.homepage.dk

[Gordon]

Hej Jesper,

Hvorfor i alverden du har købt ISO 965-2 er mig en gåde. Jeg nævnte flere gange ISO 965-3 som værende den med de fleste af de oplysninger, du søgte. Derefter er ISO 965-1 den, der indeholder ”teorien” bag. ISO 965-2 indeholder ”kun” tolerancer for standard metrisk gevind med tolerancerne 5H og 6H samt 6h og 6g. Jeg nævnte også, at 6H og 6g er standard, når en tolerance ikke er angivet eller specificeret. Store bogstaver indv. gevind og små bogstaver udv. gevind.

Jeg sendte dig også 2 sider med delediameter tolerancer for alle mål og tolerancer for både 6g og 6H, så du kunne se opbygningen. Disse 2 sider indholdt også alle de mål (for disse to tolerancer), du behøvede for at du kunne se hvordan dit program skulle opbyges. Jeg sagde også, at derefter kunne du gradvis få alle de andre tal fra mig, du havde brug for da jeg har alle de nødvendige standarder. Jeg var, og er stadigvæk, mere end villige til at hjælpe. Du skal være klare over, det vil tage flere uger, da ingen af de tal du skal bruge er let tilgængelige og må derfor udregnes – hvad jeg gerne vil gøre.

Du skal være klar over, at det ikke er så ”nemt” som tolerancerne ved ISO aksel og hul tolerancer og kræver kendskab til lidt teori – hvad du sagde du ikke var interesseret i. Det var omkring her kæden hoppede af 

Vedrørende copyright – en af os har misforstået noget. Hvis ikke det er tilladt at ”kopiere” og bruge tolerancerne fra standarderne, vil hver eneste firma i verden bryde loven. Ifølge din version af copyright vil en tegning, som indeholder eller angiver ISO tolerancer være ulovligt. Det som jeg fortolker det er, at man må ikke tage kopier og uddele den eller dem. Jeg må gerne kopier en film fra TV men må ikke sælge kopien. Hvis ikke man måtte det, hvorfor skulle VHS og DVDer være så populære?

Sørgsmål til Frylund: hvordan ligger jeg de to omtalte sider, som jeg har lavet for hhv metrisk 6g og 6H tolerancerne ind på forumet, så alle kan se, hvad det drejer sig om?

Afslutningsvis bør jeg nævne, at grunden til jeg fokuserer så meget på gevind delediameter er, at nogle af de måleindsatse jeg producere og sælger måler gevind delediameter. Gevindplatten klarer de to andre gevind diametre. OK Jens, forudsat at man bruger den rigtige platte og ikke isætter holderen skæv 

Til orientering: en af de mange gevindbøger jeg har (og bruger flittig) er DS-håndbog 114.6 med over 700 sider – og næsten alle om gevind. Jeg er ikke sikker, men vil tro at denne bog koster omkring Kr. 1.000. Jeg aner ikke om det er muligt at låne den fra et bibliotek.

[Frylund]

Sørgsmål til Frylund: hvordan ligger jeg de to omtalte sider

Post et svar, klik på Øvrige funktioner... (nederst på siden)

[Gordon]

Metrisk 6g og 6H jf. ISO 965-3

[Gordon]

Jens: En gammel hund KAN lære 
Frylund: Tak 

[Gordon]

Mere information om de relevante standarder – for metrisk gevind.

ISO 965-1 (18 sider) ISO-metrisk gevind, Tolerancer
Del 1: Principper og grunddata

ISO 965-2 (5 sider) ISO-metrisk gevind, Tolerancer
Del 2: Grænsemål for skrue- og møtrikgevind til alment brug. Kvalitetsklasse middel.

ISO 965-3 (16 sider) ISO-metrisk gevind, Tolerancer
Del 3: Afvigeser for konstruktionsgevind
Denne indeholder, udover delediameter (D2/d2) tolerancer, også tolerancerne for D1 (indv. gevind) og d og d1 (udv. gevind) Bemærk at d1 for udv.gevind er primært angivet for stress kalkulationer.

Man skal læse ISO 965-1 for at være klar over, at de mange tolerancer som anvendes (specielt dem som fastlægger to diametre), er også betinget af gevindlængde. S (kort) N (normal) og L (lang). Ved den samme frigang, vil et kort gevind føles, som om der er meget mere slør end i et langt gevind.

Jeg går ud fra, at de fleste nu fornemmer, hvorfor det ikke er ”bare” noget man gør. Jeg har ikke engang omtalt flankevinkel- og stigningstolerancer.
Hvis alt omkring et gevind skal tilgodeses i et program, skal der læses mange flere normer end de tre, jeg har fremhævet.

Jesper, jeg foreslå at vi tog det i bider, men du vil det hele på en gang. Hvis du vil tage det i bider, finder jeg de tal du skal brug. Der er mange tal. Hvis ikke, skal du til at sættte dig ind i gevind og så kan vi måske snakke igen næste år. At finde areal, volum, cirkelomkreds m.v. er nemt – med gevind spiller betydelige flere faktorer ind. Jeg har brugt år for at opnå den viden, jeg har om gevind og er bestemt ikke ”ekspert”. Har du fortsat mod på det? 

Som sagt, er jeg villig til at ofre tid og viden, hvis nogen har lyst til at lave et program, men det er ikke for ingenting, at disse programmer koster flere tusinde kroner.

Personligt, hvis jeg kunne lave et (gratis) gevindprogram, vil det kun omfatte de fire diameter tolerance muligheder. D2 og d2 samt D1 og d. Hvem har brug for andet, når et gevind skal fremstilles? Stignings- og flankevinkel tolerancer vil jeg overlade til gevind-eksperter og de ”professionelle” programmører.

[Gordon]

Er alle løbet skrigende bort, eller er det ferietid? 

[Frylund]

Er alle løbet skrigende bort, eller er det ferietid? 

Det kan jo være at man mener at emnet er uddebatteret. Eller man ikke har mere at bidrage med.

[Gordon]

"Det kan jo være at man mener at emnet er uddebatteret".
Tja, sådan kan man fortolk det.

 "Eller man ikke har mere at bidrage med".
Dermed mener du, at ingen er interesseret i et gratis gevindprogram?