Forfatter Emne: Kugleform  (Læst 7278 gange)

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 127
Kugleform
« Dato: November 12, 2013, 11:57:47 »
Er der nogen her der ved hvordan man fremstiller en kugleform. Jeg skal støbe en 18 mm blykugle, så jeg skal bruge 2 halvparter hvor jeg kan støbe i. Jeg vil helst lave dem i stål da der skal støbes flere over nogen tid, men forslag til andet er også velkommen.
mvh Jens.ews

jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2631
Sv: Kugleform
« Svar #1 Dato: November 12, 2013, 16:16:14 »
Husk altid at skille tingene ad.

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 127
Sv: Kugleform
« Svar #2 Dato: November 12, 2013, 18:09:49 »
hej Jens

Ja selvfølgelig, det er klart, mine tanker gik bare i en anden retning så derfor. Tak for svar.

mvh Jens.ews

ij56

  • Gæst
Sv: Kugleform
« Svar #3 Dato: November 21, 2013, 03:55:44 »
Når kuglerne kun skal være 18 mm. kan du også henvende dig til en våbenhandler/sportsforretning, der handler med ladeudstyr. Der kan du så bestille en rundkugleform i 18 mm./cal. 70. Du kan få det både som 1, 2 og 4-huls forme og enten i aluminium eller stål. En ét-huls form i aluminium koster ikke meget, er nem at arbejde med og hurtig at forvarme. Og hvis man er lidt forsigtig med den, kan den holde til mange tusinde kugler. Desuden er den forsynet med de nødvendige lufthuller og en topplade, der kan afskære støbestudsen. Den kommer uden håndtag, men dem kan du nemt selv lave.

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 127
Sv: Kugleform
« Svar #4 Dato: November 21, 2013, 17:14:30 »
Ja jeg ved godt, at formen kan købes, men det er sjovere selv at fremstille den, når man skal hygge sig i værkstedet. tak for svar alligevel

mvh Jens.ews

ij56

  • Gæst
Sv: Kugleform
« Svar #5 Dato: November 27, 2013, 04:34:49 »
Fandt en video på YouTube, der viser hvordan man kan lave en fræser, der bruges til at lave forme til små kanonkugler.

       

           
       


Det eneste videoen ikke viser, er hvordan man laver indløbshullet og nogle luftriller. Og der skal også et par styretapper i formen.

Indløbshullet skal være 2-3mm og kegleformet med en vinkel på mindst 45 grader. Og lav den på et sted, hvor der er noget gods. Den mængde af bly, der ligger i indløbshullet, hjælper til at presse evt. luft ud, så formen bliver fyldt helt ud.

Luftrillerne skal være omkring 0,1mm og laves i et kvadratisk mønster med en afstand mellem rillerne på ca. 5mm.

Inden første støbning, skal du "smøre" formen med f.eks. sod fra en tændstik. Desuden skal du forvarme støbeformen, inden du begynder at bruge den.

Hvis kuglerne er med revner og sprækker i overfladen, har formen eller blyet været for koldt. Hvis overfladen ses ud som om der er rimfrost på den, er blyet for varmt.

En form i aluminium er nok nemmest at arbejde med. Især hvis man ikke er erfaren. Aluminiumsformen kan du forvarme, ved at dyppe et hjørne i blyet. En stålform skal opvarmes jævnt og langsomt.

Når blyet er smeltet, tilsætter du en meget lille stump stearin. Når det brænder af, samles urenhederne på overfladen, og kan nemt fjernes med en ske.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg har genladet patroner med hjemmestøbte kugler i mere end 40 år.

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 127
Sv: Kugleform
« Svar #6 Dato: November 27, 2013, 18:47:14 »
hej ij56 !

det var rart, at høre fra en med erfaring, der er altid noget man kan lære af. Jeg er godt igang med at lave formen, jeg har boret begge halvparter med plads til 3 kugler og lavet styrestifter. det hele i stål, jeg skal prøve om jeg kan lægge et billede ind.
mvh Jens.ews