@Frylund:
> nfoldager du "rutter" sandelig ikke med oplysningerne
> - en raketmotor -
Jeg forsøger bare at holde mig on-topic, Hr Moderator! :-)
Men der er skam ikke noget hemmeligt. Tværtimod:
Motoren laves på Refshaleøen af folkene i Copenhagen Suborbitals, som jeg er medlem af. (Største drejebænk tager ø1350 mm emner!)
Nedenfor ses en tegning og en 3D-konstruktion af det aktuelle emne, som jeg (og andre) blot laver som hjemmearbejde. (Ellers er jeg overvejende involveret i beregninger, operativ ledelse på rampen og rummedicin).
Motoren TM65 "Tordenskjold" er en væskeraketmotor designet til en trykkraft på 6,5 ton. Den kører på 70% ethanol og flydende ilt (ved -183 grader).
Emnet er én ud af mange injektor-dyser. Hver har de to injektorkanaler, som rammer hinanden mhp. forstøvning af brændstof/ilt. Vi indfører denne type løse dyser i 2. generation af TM65 (TM65 II), og formentlig også i den senere, større TM250. Dels for at opnå en standard, som vi let kan lave flow-målinger på, dels fordi det så er let at indsætte dyserne og dreje dem individuelt, så udvalgte af dem rammer brændkammervæggen mhp. køling, mens andre fordeler forstøvningen hensigtmæssigt i kammeret.
Her kan ses første test af TM65 I (hvor der kun opnås ca 1/3 af det senere tryk), og hvor der er mange flere forklaringer (Jeg i rødt med gul hjelm). Injektoren her har fast borede kanaler.
Her kan ses mere om projektet som helhed:
http://www.copenhagensuborbitals.comFlere videoer på:
http://www.youtube.com/user/CphSuborbitalsl