Punktsvejser forsøg, lavet af elsvejser

[ErlingSj]

Nu skal jeg lige prøve, med 2-3 sæt viklinger, som paralen forbindes

Hvis du så sætter dit amperemeter på en af dem, kan du måle strømmen. Den bliver fordelt lige mellem ledningerne, når de er lige tykke og lange, så det er bare at multiplicere. Jeg har bestilt et meget billigt tang-amperemeter hos www.miniinthebox.com. Når det kommer trækker jeg en 2,5 mm² ledning parallelt med den 25 mm² ledning der er nu, og måler strømmen på den. Den skal så multipliceres med 11 for at få en (tilnærmelsesvis) korrekt måling.

Max: Det er helt korrekt, at primærspolen og kernen bestemmer effekten - det er bare faktorer vi ikke kan ændre på. Det er muligt, at der kan komme lidt mere ud af kernen, hvis der bliver banket nogle strimler fladjern ned ved siden af den blok, der kan skrues ind og ud. Jo bedre forbindelse, jo mere effekt. Til gengæld kan der så ikke længere skrues ned for strømmen.

Palle var inde på at afstanden fra kernen til sekundærviklingen havde betydning. Hvis alt det hvide der er på billedet under sekundærspolen blev pillet ud, ville viklingen kunne laves meget tættere.

Punktsvejseren styres ikke kun af strømstyrken, tid og tryk ser ud til at have meget at sige http://www.robot-welding.com/Welding_parameters.htm

[jens]

Jeg ved ikke rigtig med tykkelsen på viklingen, om det vil påvirke strømstyrken, men det kan jo nemt efterprøves.
Men kender man længden på viklingne og dens kvadrat, kan man jo regne dens modstand ud, kender man så spændingen, så burde man vel kunne regne amperene ud ?

At fjerne det hvide plastik, vil bringe viklingerne lidt tættere på kernen, men kun nogle få mm.
Jeg kunne jo også fjerne den forskydelige kerne, så flere viklinger ligger tæt på kernen.
Når den forskydelige kerne er ude af trafoen, stiger spændingen, og strømmen falder, og modsat når den sidder helt inde i traffoen.

De orginale sekundær viklinger, var for øvrigt af aluminium.

mvh jens

[ErlingSj]

De orginale sekundær viklinger, var for øvrigt af aluminium.

Er dit svejsekabel også det?
Min startkabel er af kobber.

[Max]

Måske er valget af aluminium til viklingen ikke så tosset, aluminium er en lidt dårligere leder end kobber, men til gengæld er aluminium uovertruffen når det gælder varmetransport, så aluminiumsviklingen vil køle af meget hurtigere end en kobbervikling.

[jens]

De orginale sekundær viklinger, var for øvrigt af aluminium.

Er dit svejsekabel også det?
Min startkabel er af kobber.

Nej svejsekablet jeg bruger som sekundær vikling, er af kobber, men med mange tynde korder, det er nok ikke en fordel.

Ja aluminium er da oplagt en mulighed, til sekundær viklinger.

mvh jens

[Palle]

Kobber er en fremragende varmeleder, bedre end alu. Der er brugt alu fordi det er meget billigere.

[ErlingSj]

På et tidspunkt fandt el-selskabet ud af at måleren skulle sidde udvendigt på sommerhuset. Elektrikeren trak alu-kabler ud til den nye måler. De var væsentligt tykkere end de kobberkabler, der fører strømmen ind til huset, og hans forklaring var, at det skyldes alu's dårligere ledningsevne.
Vekselstrøm løber på ydersiden af lederen, jævnstrøm gennem den.
Du kan lede vekselstrøm bedre med mange kordeller, da de har en større samlet overflade, og jævnstrøm bedre med en massiv ledning, da den har et større tværsnit (ingen luft mellem kordellerne der bare fylder op). Det er dog et spørgsmål om du kan registrere forskellen ved 50 Hz, det har større betydning ved høje frekvenser.
En induktionsvarmer kan laves med kobberrør med gennemstrømmende kølevand, fordi vekselstrømmen i den løber på rørets yderside.
Du skrev, at du overvejede at bruge en 6 mm² ledning. Prøv at give den tre omgange i trafoen, bind enderne sammen med en alm. 0.75 ledning og tænd apparatet. Hold dig for næsen, isolationen stinker.

[Max]

Kobber er en fremragende varmeleder

Nej, kobber leder strøm godt, men ikke varme, aluminium leder varme meget bedre, derfor bruger man også aluminium til køleplader.

Forskellen på ledningsevnen er nu også til at overse, 1 meter ø10 kobber har en modstand på 0,000214 Ohm, den samme i aluminium har 0,000338 Ohm

[Palle]

Der kan jeg ikke give dig ret, jeg har lige været min bogsamling igennem, jeg mener jeg har noget med varmeledningsevne, men kan sgu ikke finde den.
Før i tiden brugte man kobberlegeringer til racermotorers topstykker. Selv Hondas multicylindrede fra tresserne havde bronzeforbrændingskamre.
OK, det havde nok også lidt at gøre med slidstyrken.
AJS lavede en racer omkring 1950 med sølvtopstykke!
Alu bruges mest på grund af vægt og pris.

Køleplader er normalt ekstruderet alu, samme proces lader sig ikke gøre med kobber.
Det hænger nogenlunde sammen med at materialer der leder varme godt gør ditto med el. Her tænker jeg på metaller.

[Palle]

Og jeg kan ikke overse en forskel i modstand på mere end 50%.
Jeg kan huske for en del år siden, at min daværende arbejdsplads en overgang fik leveret nogle forbindelser Ø4 , der skulle klare mange ampere.
Oprindeligt lavede vi dem selv af fortinnet kobbertråd, de holdt fint. De nye vi fik fra Kinesien smeltede. Det viste sig at være fortinnet messing.

[Max]

Du har ret Palle, kobber har en bedre varmeledningsevne end aluminium, jeg formulerede mig forkert og brugte et forkert navn. Der hvor aluminium vinder er med evnen til at afgive varmen til omgivelserne, noget jeg engang så demonstreret meget tydeligt i et forsøg, man havde to kugler ø50, en i kobber og en i aluminium, man varmede dem så op til 200 grader og lagde dem på en voksplade, spørgsmålet var så hvilken kugle der først smeltede sig gennem voksen. Aluminiumskuglen røg nærmest igennem, og kobberkuglen nåede aldrig igennem.
Og der er ikke altid sammenhæng mellem elektriskledningsevne og varmeledningsevne, det ses f.eks. tydeligt på diamanter, de fleste af dem er isolatore, men de har den absolut bedste varmeledningsegenskab af alle materialer.

[jens]

Jeg prøvede at bruge tyndere kabel i sekundær viklingerne, det var noget 20 mm2,
Det gav betydelig mindre strøm, i forhold til 50 mm2 kablet.

Måske det er vejen frem, at bruge kun 1 vikling, men på 180 mm 2 , det giver en strøm på knap 2200 ampere, og en spænding på 1 volt under svejsning.
I dette link ( bemærk alt det kobber der er blevet brugt )
http://www.sm7ucz.se/Spotwelding/Spotwelding.htm

mvh jens

PS jeg havde et spændingsfald mellem poler og kabel på 0,04 volt ved max belastning, ved det første forsøg, så det er ikke så slemt, når man tager den intermistiske opspænding i betraktning.

[STANKO]

Du har ret Palle, kobber har en bedre varmeledningsevne end aluminium, jeg formulerede mig forkert og brugte et forkert navn. Der hvor aluminium vinder er med evnen til at afgive varmen til omgivelserne, noget jeg engang så demonstreret meget tydeligt i et forsøg, man havde to kugler ø50, en i kobber og en i aluminium, man varmede dem så op til 200 grader og lagde dem på en voksplade, spørgsmålet var så hvilken kugle der først smeltede sig gennem voksen. Aluminiumskuglen røg nærmest igennem, og kobberkuglen nåede aldrig igennem.
Og der er ikke altid sammenhæng mellem elektriskledningsevne og varmeledningsevne, det ses f.eks. tydeligt på diamanter, de fleste af dem er isolatore, men de har den absolut bedste varmeledningsegenskab af alle materialer.

den har jeg set , MEN det var bly mod aluminium

de fleste folk troede at den tungere bly kugle ville gå hurtigere igennem

men det gjorde den ikke

netop pga den dårlige varmelednings evne

så hvidt jeg ved går det lige hurtigt begge veje (varmen)

Højspændingsledninger er lavet af allu

men de er rombe formede ,en  meget flad rombe . netop for at få en stor overflade som højspændingen kan løbe på

[ksor]

I dette link ( bemærk alt det kobber der er blevet brugt )
http://www.sm7ucz.se/Spotwelding/Spotwelding.htm

mvh jens

Det er da HELT unødvendigt med SÅ meget kobber - før kablerne helt ud til elektroderne i stedet for !

[jens]

I dette link ( bemærk alt det kobber der er blevet brugt )
http://www.sm7ucz.se/Spotwelding/Spotwelding.htm

mvh jens

Det er da HELT unødvendigt med SÅ meget kobber - før kablerne helt ud til elektroderne i stedet for !

Ja der er da brugt pænt meget kobber
Men på en fabriksfremstillet,håndholdt  er armene jo også af kobber, det er jo med at have så lidt spændingsfald som muligt.
Men på stor punktsvejsere, er kablerne sommetider ført ud til elektroderne.
Jeg har ikke kunne finde et billede af trafoen, i en fabriksfremstillet punktsvejser, det kunne være sjovt, at se hvordan de viklinger ser ud.

Je prøvede i dag at lave to sæt sekundær viklinger, med 3 omgange om kernen, og så paralel forbinde dem, så kunne det godt klistre to 1 mm plader sammen, men ikke en kvalitet jeg er til freds med.
Men så brugte den også over 20 ampere på primær spolen.

mvh jens