Er du kommen i gang, med at bygge en punktsvejser?
Ja. Venter på et amperemeter, som skulle ankomme fra Kina i løbet af ugen.
Jeg fik fat i et stykke kobber på 11*100*500 mm i går, som jeg har tænkt mig at lave to viklinger af. Ved lige nu ikke om de skal saves groft ud med bajonetsav eller fræses hele vejen. Det bliver nok en kombination.
Ideen er, at den lange arm i nederste lag skal have elektroden (en rund stang drejet med en excentrisk spids) for enden.
På den øverste stang skal der så hængsles et vinklet stykke med den anden elektrode. For at få strømmen uskadt gennem hængslet, skal der skrues nogle kobberkabler på arm/vippearm.
ZigZag-stykket støber jeg af kobber ved at fræse et hul ud i en vermaculite.-plade og derefter hælde smeltet kobber i det. Det fungerer fint. (Min første prøve lavede jeg med en lille brænder fra HN (
http://www.harald-nyborg.dk/p5070/express-blaeselampe). Den har nu fået stukket snuden gennem et stykke vermaculite, så plasten ikke smelter mere end det skete i første eksperiment.)
ZigZag stykket skal skrues fast fra ydersiden, og der kommer en afslebet printplade mellem lagene og mellem jernkerne og vikling. Samlingerne har et areal på 350 mm², det burde kompensere for eventuelle ujævnheder i overfladerne.
Målene bliver omkring 180 mm² i tværsnit (16,5*11 mm) og med 200 mm lange stænger ud i verden.
Jeg har ikke så store ambitioner som du har. Kan jeg punktsvejse en 1 mm plade (siden fra en computer-kasse) vil det fint dække mit behov.
Hørte lige i går om en elektrodesvejser, der endte sine dage hos jernhandleren. Kobberet alene indbragte over 2000 kr. Den kunne nu også punktsvejse 5 mm syrefrit stål, så helt lille har den ikke været.
PS. Endestykket bliver 23 mm højere, så det går over/under de to plader.