Så fik jeg hentet bæstet. Sælger er mekaniker med hang til HotRod biler, så det var en hel tivolitur.
Der var en håndfuld not-fræsere med - en med overtøjet fra fabrikken på endnu.
Jeg kan ikke se, at den kan noget, som min Pedersen ikke kan i forvejen, så den bliver skilt ad.
Den vejer små 500 kg, så selv til 11 øre/kg bliver der da lidt at hente der.
Slæden bliver bygget om, så den kan spændes på tværs af tværslæden på min drejebænk - dens T-spor er en del kraftigere end tværslædens, og længde/bredde ser umiddelbart ud til at passe perfekt, evt med et par støtteben ned mod vangerne med kugleleje i enden.
Diverse aksler bliver til MK2 dimser eller hvad jeg nu lige kommer til at lave.
Det ligner alt i alt en ret god handel for mig.