Rødvig Maskinfabrik

[Palle]

Det er trods alt 2 flader der bliver presset sammen, og det fordeler belastningen over et meget større område.
Din drejebænks tværslæde er i mine øjne en fejlkonstruktion.
Nu har jeg ikke lyst til at diskutere, men du misbruger de forkrøbbede spændejern på billedet ovenfor, efter hvad jeg har lært om opspændingsteknik.

[ErlingSj]

Det er trods alt 2 flader der bliver presset sammen, og det fordeler belastningen over et meget større område.

2500 N svarer i runde tal til et tryk på 250 kg. Når der trykkes med 250 kg et sted trækkes der med samme 250 kg et andet sted, og det andet sted er undersiden af T-sporet. Fodens størrelse har ikke det mindste at sige i det forhold.

Din drejebænks tværslæde er i mine øjne en fejlkonstruktion.

Det kan vi lyn hurtigt blive enige om.

Nu har jeg ikke lyst til at diskutere, men du misbruger de forkrøbbede spændejern på billedet ovenfor, efter hvad jeg har lært om opspændingsteknik.

Jeg er jo i den situation, at jeg aldrig har lært at bruge dem. Derfor hører jeg da meget gerne fra dig eller andre, hvordan jeg burde have brugt dem.
Mit billede er en smule opstillet. Da de var spændt havde jeg et stykke fladjern mellem enden og bordet, så den vandrette del var mere lige, og jeg undgik at trykke mærker i bordet. Undskyld, hvis det var den mangel, der fik dig til at sige, at de blev brugt forkert.

[Max]

Der er et par små simple grundregler for opspænding på et bord.

Som sagt før, ja så skal T-sporsmøtrikker og bolte passe.

Spænd aldrig en bolt igennem møtrikken så den rammer bunden og løfter møtrikken.

Spændejernet skal ligge vandret og understøttes ordentlig i enden fjernest fra emnet.
Det må godt ligge lidt længere nede på enmet end på understøtningen, men kun lidt (1/10 mm eller 2).

Spændebolten skal anbringes klods op af emnet så spændekræfterne ligger på emnet.

Og i en boreopstilling og ved gevindskæring er der jo ingen lyft involveret, så der skal du kun sikre dig imod rotering af emnet og at det ikke løftes ud af det hold der er. Ingen spændekræfter er egentlig nødvendig.

Det der oftes forsager skader på værktøj, maskiner og fingre, ja det er emner der flytter sig under bearbejdningen, så hold dem fast, men kun med de korrekte kræfter så du ikke splitter både maskineri og emner ad.

[ksor]

-->ibot

Dit første billede .... er det. hvad jeg tror det er .... en gennemsavet gryde, du bruger som beskyttelsesskærm ved de forreste remskiver ?

Det har jeg sgu' alligevel aldrig set, men godt set, at en gammel gryde også kan bruges til det !

[Palle]

Øh Max, du har sådan set ret, men der er ingen, der kan garantere, at et spændejern er vandret. Derfor skal man altid sørge for, at den laveste ende er over
emnet, og hvis man er bange for at lave mærker, så lægger man bare noget blød plade imellem.
Boltene skal være tættere på emnet end understøttelsen i den anden ende.
Og de forkrøbbede spændejern er vendt på hovedet.

Hvad drejebænken angår, hvis forsætteren bliver spændt en lille smule for meget i den ene side, og derefter spændt i bund i den anden side, så bliver der ikke trukket
nogle få hundrede kg i T- sporet, men måske mange tons. Det er ikke normalt at rykke den slags fra hinanden.

[ErlingSj]

Og de forkrøbbede spændejern er vendt på hovedet.

Mener du med krogen vendt opad som på billedet?

Hvad drejebænken angår, hvis forsætteren bliver spændt en lille smule for meget i den ene side, og derefter spændt i bund i den anden side, så bliver der ikke trukket
nogle få hundrede kg i T- sporet, men måske mange tons. Det er ikke normalt at rykke den slags fra hinanden.

Når der kommer en ny slæde borer jeg fire huller i forsætterslædens fod som Frylund viste, og sætter T-bolte i nedefra og op. Og jeg har brugt den hele ende af slæden i snart et år, så jeg har fået lært lektien med forsigtig spænding.

[ibot]

-->ibot

Dit første billede .... er det. hvad jeg tror det er .... en gennemsavet gryde, du bruger som beskyttelsesskærm ved de forreste remskiver ?

Det har jeg sgu' alligevel aldrig set, men godt set, at en gammel gryde også kan bruges til det !

Rigtigt set!
Og den er skam med kobberbund!
Den slår sig lidt, når den bliver frigjort fra sin anden halvdel.
En aluminiumgryde havde nok holdt sig mere formstabil.
Men den her var lige, hvad jeg havde ved hånden.
(Nej, konen har ikke savnet den. Endnu.)

[Palle]

På billede 2 er de vendt rigtigt, er det de billige fra RDG? De trænger til at blive bearbejdet på undersiden, ikke mindst der hvor de trykker på emnet, og så burde du
anskaffe dig nogle anstændige bolte, møtrikker og skiver! Nå ja, og nogle T-møtrikker.

[ErlingSj]

På billede 2 er de vendt rigtigt, er det de billige fra RDG? De trænger til at blive bearbejdet på undersiden, ikke mindst der hvor de trykker på emnet, og så burde du
anskaffe dig nogle anstændige bolte, møtrikker og skiver! Nå ja, og nogle T-møtrikker.

De er fra RDG. Jeg prøver at se, hvad jeg kan gøre ved undersiden.
Boltene er nogle bræddebolte jeg havde liggende. De er skruet i en plade med et 8 mm gevind. Det var det eneste jeg kunne finde her og nu, der havde langt nok gevind. Pladerne passer i mit rundbord, hvor jeg bruger umbracoskruer med en skive under, mine T-møtrikker kan ikke gå ind i dette spor.
Da jeg lavede gevind i en række plader, havde jeg en skruestik spændt fast, og emnet spændt i den - billedet er kun sat op for at høre, om det du skrev (omvendt) var rigtigt forstået.
Har lige fået en fræserstander leveret. Når den er på plads, bliver det første jeg går i gang med nogle T-bolte i diverse bredder, så de passer til de forskellige spor. Har fundet ud af at skrue og lime en 8 eller 10 mm undersænket maskinskrue op i en klods, der er fræset som en T-møtrik. På den måde undgår jeg at spænde ned i bunden af T-sporet, og det gods jeg laver dem af vil være mindre hårdt end støbejernspladen, så det bliver dem, der evt går i stykker og ikke T-sporet. Håber, at min ide holder vand.

[Palle]

Hej Erling, det er ok, det venstre især, vil have en tendens til at skubbe emnet væk. Derfor bør de jern bearbejdes på undersiden.
Der er mange steder, man kan købe nogle billige sæt jern og bolte og T-møtrikker (RDG bl.a), og de er nogenlunde, selvom jeg mener, at der bør rettes lidt på
T-erne i vinklen.

Der er næppe nogen her, der har råd til at købe et "rigtigt" spændejern med tilhørende bolt. Det er noget dyrere end et komplet kinesersæt.

[ErlingSj]

Så fik jeg endelig afprøvet min ide med et lille bord, til at spænde emnet fast med.
Den fungerer fint.
Bordet er lavet af en stump 15*100 mm fladjern, og det er lavet i en højde så det flugter med tangen på min lille båndsav. De lodrette stykker er sat på skrå, så de giver stabilitet i begge retninger.
Aluminiumspladen på billedet med saven er ved at få savet hjørnerne af, så der ikke skal drejes så meget gods af.
Emner, der er for korte til at nå ind i tangen, kan spændes fast på samme måde, men jeg har også et mindre savbord, som kun når halvt op i tangen. Det giver tangens lodrette flade at spænde op mod.
Jeg har altid kun tænkt på en varmetang som en tang, der ledte varmen dårligt, ikke som en tang, der kunne spændes ekstremt hårdt sammen. Det indblik kom kun på grund af de kommentarer I kom med i denne tråd - tak for den nye viden. Min gamle varmetang har nu fået sig en makker, og er blevet brugt mere den sidste tid, end i de foregående 30 år.