Rødvig Maskinfabrik

[ErlingSj]

Jeg købte i går en lille søjleboremaskine (bænkmodel) for 400 kr.
Den er lavet på Rødvig Makinfabrik.
Er der nogen, som kender noget til den fabrik?
Har nogen en ide om, hvor gammel maskinen er?
Det er en lækker lille sag på 74 kg, MK1 (som gevindapparatet), 1400 o./min. og 0.37 kW.
Mindste hastighed er 660 o./min. hvilket er for højt til at skære 10 mm gevind, så jeg har sat en anden motor på: 1.1 kW /1400 o.min.
Med en VLC kan jeg få boremaskinen ned på godt 100 o./min (8-10 Hz). og dog have tilstrækkelig trækkraft. Opad kommer den til at række til omkring 1000  o./min. Det interval skulle rigeligt dække behovet for skæring af 4 - 10 mm gevind i stål og alu.
Lige nu er den skilt ad, og malingen er næsten slebet væk. I morgen kommer der så sprøjtespartel + grøn maling på, så skal den nok blive rigtigt fin. Der er også nogle skruer og bolte, som jeg har tænkt mig at skifte, ligesom remmen har set bedre dage. Med de udgifter ender den nok omkring 700 kr.

[jens]

Fin boremaskine, er det kun en MK1?
Mon ikke den er 30-40 år gammel, kan du ikke se det udfra typepladen?
Jeg har set fabrikatet før, og det ligner da en solid maskine.

mvh jens

[ErlingSj]

Ja, det er (heldigvis) kun MK1 og nej, der er hverken årstal på maskine eller motor.
Jeg har et MK1/MK2 mellemstykke - det får den fine selvspændende 13 mm borepatron på halen, så kan den bruges i trædrejebænken. Træbor har sjældent større hals. (Jeg burde måske trække dens værdi fra i mit lille regnestykke).

[ibot]

Her ses mine to gamle Supero'er.
Den grønne blev efter sigende produceret op til 1910.
Læg mærke til, den har dybdestop.
Uoriginal remafskærmning. Mk1.
Fladremmen virker bedre, end jeg først havde antaget.
Den store fordel ved fladrem er, at man kan glide remmen mellem de tre trin uden at skulle løsne motoren.
Og remskivernes diametre er afpasset, så remspændingen er ens i de tre trin.
Denne gamle model har ikke fjederoptræk på spindlen. Man justerer bare til passende friktion, så den ikke falder ned.
Pinden med håndgrebene har den finesse, at der sidder en fjederbelastet kugle i akslen, der bevirker, at pinden heller ikke bare falder ned.

Rødvig Maskinfabrik lå på Fyn.
Altså ikke i Rødvig, som er kendt for sit meget fine Skibsmotormuseum, som iøvrigt er et besøg værd!

Erling:
Har du målene på motorremskiven til den grå model?
Den mangler jeg nemlig.

(Edit: Det er et billede, jeg lige havde liggende, som ikke var beregnet til offentliggørelse. Så havde jeg nok lige ryddet lidt op.)



Nyere model V15 med trinløs variabel hastighed.



Også solgt som Hamo T15.

[ErlingSj]

Herligt.
Jeg kan se på gevindet, at det hverken er UNC eller mm, så jeg ville også forvente, at den var noget ældre end de 30-40 år Jens foreslog. Det er jo helt rart at vide, at jeg skal lede efter fynske tommer, og ikke sjællandske
Det er kun den skrue, der går ind i sporet på søjlen, som tidens tand har gnavet en del i. Jeg borer op til et 8 mm gevind, og sætter en skrue i med en nedslebet spids i i stedet for den originale. Resten af skruerne er til at genbruge.

Der er også dybdestop på min. Det tillader max 90 mm dybe huller, selv om maskinen har en noget længere gang. Til gevind er det jo fint nok.

Jeg har valgt samme mørkegrønne farve som du har - den bliver flot at se på.

[ErlingSj]

Det lykkedes.
Jeg mangler at fræse de to nederste spor i motorpladen lidt længere, remmen går en smule skråt nedad.
Jeg har ikke sat navneskiltet på igen. Den eneste måde jeg kan gøre det er ved at sætte et par gennemgående skruer i skærmen, og det tøver jeg nu lidt med - det kan let komme til at se helt forkert ud. Iøvrigt viser navneskiltet nogle omdrejninger, der slet ikke passer længere, så det er kun navnet Rødvig Maskinfabrik, der vil være sandt.
Der skal også laves to sæt T-bolte - de to spor er ikke lige brede! Måske havde ham der lavede den lidt for travlt den dag.
Den skærer/borer et 15 mm langt 10 mm gevind på ca 5 sek. uden besvær med en hastighed på omkring 260 o./min (20 Hz).
Nu skal jeg have lavet et eller andet system, som giver en meget hurtigere fastspænding. Måske noget med et excentrisk håndtag midt på en stang, der er spændt fast i de to T-spor. Håndtaget skal så blot lige vippes ned, for at låse emnet fast til bordet.
Hvis en af jer har et link til en løsning, vil jeg blive glad. Emnet skal kunne klare det træk, der kræves for at skære gevindet, men det skal også og ikke mindst kunne klare det ryk der kommer, når man kører op igen.

[Max]

Du skal have nogle Scangrip tænger nr. 13, de er uundværlige i et hvert værksted.

http://www.scangrip.dk/SCANGRIP_Tang_nr_13_2413.asp?parentGrp=298

[ErlingSj]

Det har du da så helt ret i. Tak for tippet.
Kan jeg klare mig med en eller skal der to på?

[Max]

Man bør kunne klare det meste med en, men to er rigtig rart at have.
Jeg har lavet huller forskellige steder i mit arbejdsbord, så kan jeg også bruge dem til at fastholde ting på det også.
Scangrip laver i det hele taget mange rigtig gode hurtigspændetænger, de koster lidt, men holder så tilgengæld hele livet.

Når du laver opgaver hvor du skal lave flere ens emner hvor der skal bores og skæres gevind i, ja så spænd nogle skinner og lignende på dit plan, så løber de ikke rundt og holdes let nede med en spændetang.

Husk at en grundlæggende hovedregel for det meste håndværk er "en stabil opspænding".

[ErlingSj]

Jeg har kigget lidt på den holdekraft de forskellige typer har.
Den til T-sporet klarer 2500 N, mens en håndtang er oppe på 4000 N
Hvis jeg bygger en bro ca 5 cm over bordet, så en tang kan komme ned under, kan jeg vel med to tænger (jeg har allerede den ene) spænde emner fast. Har en stump 15*100 mm fladjern til at lave broen af.
Tængerne kan så uden videre anvendes på begge boremaskiner og for den sags skyld på drejebænken når den får en fræsersøjle på i morgen.
Jeg er meget lidt glad for at spænde ting fast i T-sporet - den ødelagte tværslæde på drejebænken har sat sine spor. (En ny er på vej med kamel, brevdue eller hjuldamper fra Kina - i hvert fald en tre måneders rejse. Skulle ankomme en gang i løbet af februar. Jeg opgav selv at lave en)

[Frylund]

Bruger Scangrip tænger på mit svejsebord, dem kan man bare ikke undvære.
Svejtsbordet er lavet af T jern, det er perfekt til Scangrip tænger.

[Max]

Jeg er meget lidt glad for at spænde ting fast i T-sporet - den ødelagte tværslæde på drejebænken har sat sine spor.

Nu er det jo det T-sporene er lavet til, du skal bare lade være med at knokkelspænde alting, og så bruge T-spor's møtriker der passer nøjagtigt til de spor hvor de skal bruges.

[Palle]

Scangrippen eller en skruestik trækker jo heller ikke i noget med T-bolten, den låser bare tingene sammen, i modsætning til din tværslæde, som har luft imellem.

[ErlingSj]

Nu er det jo det T-sporene er lavet til, du skal bare lade være med at knokkelspænde alting, og så bruge T-spor's møtriker der passer nøjagtigt til de spor hvor de skal bruges.

Jeg ved det Max, men der er altså to forskellige bredder på den nye maskine, så jeg skal have lavet nogle forskellige bolte eller møtrikker til hver side
Krydsbordet har også sin egen størrelse (alle tre er dog ens) og tværslæden sin.
Højden på T delen er forskellig. På boremaskinen er den ret høj, mens hverken krydsbord eller tværslæde har ret meget godt at gøre godt med.
Jeg har lavet nogle bolte af en undersænket skrue, der er skruet og limet fast i en klods, der passer i T sporet. Med dem kommer jeg ikke til at skrue ned mod bunden af sporet, og der skal blot spændes med en gaffelnøgle. Indtil videre har det fungeret fint - jeg mangler bare at få lavet nogle flere.

[ErlingSj]

Scangrippen eller en skruestik trækker jo heller ikke i noget med T-bolten, den låser bare tingene sammen, i modsætning til din tværslæde, som har luft imellem.

Ikke forstået.
Der er et tryk opad i spidsen af grippen. Det bliver da til et træk opad i T-bolten.
Bolten sidder mellem spidsen af grippen og bagkanten af foden. Det må da medføre, at trækket i bolten bliver lig med det tryk, der er på emnet - hvor skulle kræfterne ellers komme fra?

Skruestikken har trykket mellem kæberne. Her er det alene træk i emnet, der går i boltene.