Det er et godt køb, du har gjort der - jeg har givet mindre for min, men det er også kun en VPF-1 og der var ikke så meget udstyr med - og bare maskinskruestikken er jo da sikkert dyr !
Nu taler jeg jo ud fra min erfaring med VPF-1, men de skulle ligne hinanden !
Det store "hjul", som du kalder det, er koblingen - og du justerer på, hvor meget en stor ring, som ligger inden i tromlen, skal udvide sig - og dermed "tilkoble", som spindlen roterer - lidt i stil med en tromlebremse på en bil. Du skal nok regne med at have det skilt ad og renset - der skal ikke meget snavs til før koblingen glider.
Olie påfyldes - eller det gør jeg i hvert fald - via de dækplader, der findes dels under bommen, under tværslæden og det hul, som er i kædekassen på højre side - olieglasset til oliesumpen ved kæden ser du ved at åbne døren bag ind til motoren.
Ifølge eksperten i Gråsten burde ALLE smørrenipler - i hvert fald på en VPF-1 - være OLIE-nipler - mange af mine er dog udskiftet til fedtnipler, men der er altså flere steder, hvor det IKKE er godt nok, da der oprindeligt er lagt op til DRÅBE-smøring - og det er noget værre griseri, når det foregår med fedt, og det smører faktisk slet ikke det rigtige sted !
Ja, det er MK4 med 16mm eller 5/8" gevind - så vidt jeg husker.
Som jeg har skrevet tidligere - pas på ham "PEDERSEN Værktøjsmaskiner ApS" - han ser penge i alt og alle !
Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men tag en tur ned til Gråsten - så skal du se VP-fræsere, så du får tårer i øjnene - han har flere, som står som helt nye !
Jeg skal til at skifte knæet på min til et knæ med svingbart fræseplan - se evt. her
http://kelds.weebly.com/udskifte-knaelig-paring-vpf-1.html