Satan, der er stof til eftertanke der.
Jeg mindes min gamle farfar (og farmor), hvor jeg voksede op
Han blev født 1905 og døde i 1986, og var inden for stålbrancen, og arbejdede et sted, ved Høfner i odense og senere i vissenbjerg, (Som gørtler, maskinarbejder, værkfører, og sikkert mere???) hele sit liv (over 60 år i metal) og havde da oss en kone i over 60 år, som nogen jo ku i gamle dage...Der er der gået noget tabt. Respekt.
Men farmor har fortalt om de skader, bla. på hænder, og afrevne skjorteærmer, som kom igennem tiden, og har oss nævnt, at det var et under, at han overlevede, (og måske uden, helt at forstå alvoren, men lur mig, de gamle der, stak dybt, så hun vidste, ganske sikkert, hvad det drejede sig om).
De gamle billeder viser en helt anden tid, end nu.
En hovedaksel i loftet, uafskærmede remme ned til de forskellige maskiner, og en frisk håndmad, hvis man skulle lære faget.
Ja Ja, tiden går, og den tar os, men hellere den ,end bænken.
Jeg har kopieret, og sætter op, på arb, i morgen, og så må vi se om det er dem for blodigt, men læren er der, hård og brutal.
Mvh.
Fridolin