Hvordan ser man forskel på stål?

[ErlingSj]

Jeg kan genkende støbejern og rustfast stål (med en magnet om ikke andet), men hvordan kan man kende forskel på stål, der er egnet til hærdning, og stål der ikke er?
Det er ikke altid at min jern-pusher ved, hvad det er jeg finder

[jens]

Det kan man ikke se...
Hvis man eks. drejer i materialen, kan man få lidt fornemmelse af hvilket materiale det er, men ikke noget håndfast.
Automatstål vil jo nok kunne genkendes.


Rustfast kan i øvrigt godt være magnetisk, men det er mere undtagelsen.
dessuden er der jo et væld af forskellige kvaliteter i rustfast stål-

mvh jens

[ErlingSj]

Jeg er specielt interesseret i, om en uhærdet stang kan hærdes. Kan man gætte noget om det ved at se, hvor hård den er at dreje i?

[Max]

Det nemmeste er at prøve, og det giver sikker identifikation.

[jens]

Skafter fra drejestål, med løse platter, er rigtig fint materiale, som er velegnet til hærdning.

Min erfaring er kun med Sandvik Coromant, og Seco.

Umbraco bolte af kvaliteten 12.8 er ligeledes velegnet.


mvh jens

[STANKO]

sav /skær to skiver af
varm op til de er rødglødende
dump dem i vand


prøv om du kan file i dem , filen skulle helst skøjte af

poler den ene blank og varm forsigtigt op til den er mellem gul og blå

spænd dem i et skruestik , så halvdelen stikker op
slå forsigtigt på siden
den der kun er hærdet ,burde knække let (pas på øjnene )

den anløbne burde være sej  og bøje lidt inden den knækker

[ErlingSj]

den der kun er hærdet ,burde knække let (pas på øjnene )

den anløbne burde være sej  og bøje lidt inden den knækker

Og hvis stålet ikke kan hærdes, vil den "hærdede" skive så blot bøje?

[STANKO]

jep ,den varmebehandlede ikke hærdbare vil bare bøje

en 8,8 bolt kan fint hærdes

problemet er at man ikke ved om den så er for hård eller blød efter man har anløbet den

men hvis det ikke er noget kritisk , så er det en let løsning

hvad skel du lave ?

[ErlingSj]

hvad skel du lave ?

En ridsespids der kan tåle at blive brugt på stål.
Dorne med krave, som kan markere præcist gennem et hul med gevind (kan ikke huske hvad de hedder).
Bor til at undersænke hovedet på en umbracoskrue (http://www.deansphotographica.com/machining/projects/mill/cbore/cbore.html).
Barkpatroner i forskellige tykkelser og længder (http://pf-design.dk/vaerktoej-og-maskiner-1/vaerktoej-3/spaendepatroner-6/mi14-barkpatron-m33-56.html)
Jeg har lavet et par stykker med 1"8 indvendigt gevind. Det går fint når tappen er 42 mm (fyrfadslys), men ikke (i uhærdet stål) når den er lang og kun er 12 mm (fløjter). Nu da jeg har lært mig at lave en præcis MK2 konus der passer både i spindlen og pinolen på min trædrejebænk, skal der for alvor laves hjælpeværktøjer.

Som du kan se har jeg rigtig god plads mellem mit ambitions- og kompetanceniveau, så jeg kan let finde på flere ting hen ad vejen jeg kan fylde i. Følelsen det giver, når noget nyt og ukendt glider ind i det gab, er vanedannende

[jens]

Hvis du vil fremstille skærende værktøjer, til at bearbejde stål, kræver det lidt extra af materialet.

En umbraco bolt i kvaliter12.8 , vil kunne bruges, ligeledes skafter fra drejestål.
Hvis det skal være rigtig godt, skal du have fingrene i noget værktøjsstål, jeg har gode erfaringer med, Sverker 21.
Hvor det købes ved jeg ikke, du kan nok ikke handle her.
http://www.uddeholm.dk/danish/files/sverker_21_datablad.pdf

Hvis jeg skulle fremstille en undersænker til en umbraco, ville jeg bruge et spiralbor, hvor der var sleben en styretap.
(jeg har de mest gængse størrelser i Grandlund forsænkere)

Pålægning med hårdsvejse-elektroder på skæret, er jo en anden mulighed.
Jeg har prøvet at Lave en hårdsvejsning på et stykke alm. firkant jern, og så slibe det som et drejestål, det kunne fint skære i stål. (ikke så holdbart som toolbits)

Som jeg lige husker det er det såkaldte meterstål (de er 1 meter lange) vist også kaldet fodstål.
Nem at hærde og det bliver rimelig hårdt.
http://shop.ravstedhus.dk/products/productlist.aspx?searchtext=meterstål&CurrentPage=2

mvh jens

[ErlingSj]

Hej Jens.
Du skriver en masse nyttige tips, men problemstillingen er lidt omvendt, nemlig hvordan jeg gætter mig frem til hvilken type stål jeg står med.
Jeg har mulighed for at købe, om ikke andet kan en nabo med et større maskinværksted få det med hjem næste gang han alligevel bestiller varer hjem - det er det her med at bruge det jeg har - eller finder rundt omkring- der er udfordringen.
Den ide med at hærde en skive er helt fin til mig, og det er bestemt også en god oplysning som både du og Frylund er kommet med, at jeg kan bruge en 8.8 eller bedre 12.8 bolt.
Jeg havde bare håbet, at der fandtes sådan et rigtigt guru-svar: "Du slår på stangen med en hammer. Siger den pling kan stålet hærdes mens stål, der siger klunk ikke dur"

[Palle]

Man kan faktisk se, med en vis erfaring, om der er kulstof nok, til at materialet lader sig hærde.
Prøv at slibe et stykke gummijern og se på gnisterne, prøv dernæst at slibe i noget godt stål,
du kan se en forskel. Husk at anløbe.

[m_kilde]

Jeg er enig med Palle, ved stål med meget kulstof (hærdebar) vil der dannes meget livlige og klare gnister.
Jeg har engang haft lånt denne bog :

http://www.sherline.com/bookplug.htm

Der er et lille afsnit om emnet

Mogens

[Max]

Man kan nu også fornemme meget ved at file lidt i det, men nummer 1 er nu at lave en test.

[ErlingSj]

Jeg kan godt se, at der er lidt flere gnister fra aksel- og armeringsstål end fra alm. blødt jern, men derfra til at påstå, at jeg vil kunne genkende forskellen på gnisterne er der nu et stykke vej.

Jeg har været inde på http://varesoeg.lemu.dk/ProduktSoegning/prodsoeg_result.aspx og søge. Aksel-, værktøjs- og automatstål ender alle på den samme side om automatstål.
Her er der to slags legering, nemlig hhv. svovl og bly.
Er der nogle af dem, der vil kunne hærdes, fx til en morsekonus?
Hvis ikke, hvad skal jeg da søge efter?

(I en anden tråd nævnes http://www.ebi.dk/glweb/index.html som leverandør. Jeg har prøvet at ringe til dem, men rundstål leverer de kun på bestilling og direkte til kunderne. Fladstål har de i et mindre omfang, så vidt jeg kunne forstå.)