Jeg er stået helt a..... napper et bill a den motor ved lejlighed og så tar vi den derfra........
PS hva er forskellen på en asynkron motor og en som ikke er det
Forskellen på en synkron- og en asynkronmotor er hvordan motoren "forsøger" at følge elnettets frekvens.
Som du nok ved, så er din elforsyning baseret på vekselstrøm (AC / alternating current) i modsætning til jævnstrøm (DC / direct current). Elnettet drives ved en bestemt frekvens, som for de flestes vedkommende er 50 Hz (altså, at strømmen skifter retning fra positiv til negativ 50 gange i sekundet) - det gælder ikke for alle steder og f.eks. er en undtagelse til denne regel Nordamerika, der kører 60 Hz.
Af samme grund vil du se på din mærkeplade på elmotorer, at der står både 50/60Hz og en tilsvarende hastighed, f.eks. 3000/3600 RPM.
Tilbage til motorerne; en asynkronmotor (også kaldet induktionsmotor) udvikler moment ved at være "bagved" elnettets frekvens, i faglitteraturen kaldes dette for "slip", altså afvigelse fra forsyningens frekvens. Typisk er slippet ganske få procent når den kører nominel hastighed, men slippet og momentet øges når motoren belastes med en byrde. Hvis den kører samme hastighed som elnettet dikterer, så har den intet moment (dette er ikke muligt i praksis). Hvis du forsyner en asynkronmotor med strøm så starter den af sig selv og accelererer indtil
næsten nethastighed.
Synkronmotoren, derimod, er designet til at køre med samme hastighed som forsyningen, eller i det mindste meget tæt på. Hvis du overbelaster en synkronmotor skal den (typisk) have hjælp til at starte igen, for per design er den ikke selvstartende. Synkronmotoren er velegnet til at køre ved konstant belastning, hvor man kender den i forvejen. Den har samtidig den fordel, at den oftest er mere effektiv end en asynkronmotor, men den ulempe at den skal have hjælp til at starte. Den kan f.eks. startes vha. en gradvis øgning af hastigheden med en frekvensomformer.
Når snakken kommer til effekt og hastighed, så er hastigheden defineret af designet af motoren, nærmere bestemt antallet af "pol-par" i motorens (statorens) viklinger. Et pol-par er en magnetisk Nord-pol og en Syd-pol, der opstår på grund af den måde kobberet er viklet på. Magnetiske poler opstår altid i par. Du finder typisk disse hastigheder på asynkronmotorer:
2-polet (1 pol-par) = 3000 RPM [50 Hz x 60s] / [antal polpar]
4-polet (2 pol-par) = 1500 RPM (50*60) / (1*2)
6-polet (3 pol-par) = 1000 RPM
8-polet (4 pol-par) = 750 RPM
Mht. effekt så er designet typisk begrænset af varmen på motoren. På grund af modstanden i motorens viklinger så opstår der varme, når der løber en strøm. Hvis der opstår for meget varme så brænder isoleringen af og så kortslutter motoren. Så, f.eks. kan en 1kW asynkronmotor til konstant drift sagtens tænkes at kunne levere 2kW eller mere, hvis bare det er over tilstrækkelig kort tid, så den ikke bliver for varm. En asynkronmotor overbelaster gladeligt sig selv indtil den brænder af, det er ikke noget problem.
En synkronmotor der overbelastes "taber" synkroniseringen, fordi rotorens magnetiske felt kommer for langt bagefter feltet i statoren. Derfor vil den, ved øget belastning, pludselig "tabe" momentet og begynde at opføre sig underligt. Sandsynligvis vil den bare "brumme" og producere varme uden at rotere.
Forklaringen er lidt mere kompleks end ovenstående, men det er et sted at starte.