Min lille shaper fra "W.Johansens Enke" også solgt under navnet Dirco (Neuberts) har også firkantede føringer.
Hvilket også har naget mig.
Jeg har spekuleret i at få slebet "rugbrødet's" føringer og så lægge den nødvendige tykkelse shimplader imellem sidestykkernes klemstykker, men det er vist noget besværligt. Dog mindre besværligt end at høvle svalehaleføringer.
ibot
Joh! Det er MÅSKE mindre besværligt Ibot. - Og så alligevel.
Der er vel slid på mange flader.
Når jeg måler (efter bedste evne) så er bommens vinger tyndere i begge ender end på midten, og dækpladerne er kun slidt tyndere i "forenden" - ikke i bagenden. Yderligere målinger kræver bedre evner og grej, end jeg har, men logikken siger, at sliddet skal være modsat rettet i enderne, fordi bommen presser ned i bag enden, når den løftes op i forenden. Bagtil må det vel så være gået ud over selve "kroppens" glideflader.
Om det er så meget, at det har nogen praktisk betydning - i det mindste til mit brug, ved jeg ikke. Men hvis man høvler/sliber bommens vinger i en skrå vinkel - ikke nødvendigvis voldsomt mange grader, og lægger tilsvarende skrå "kiler" i begge sider, så er et evt. problem vel (så vidt jeg kan se) løst permanent, og både du, jeg og de kommende generationer kan justere sig til en helt lige bane.
I min hjerne altså.