I forbindelse med en opgradering af vores MC Klub i Aarhus C, MC X, som efterhånden har rundet de 20 medlemmer, er det blevet tid til en lille drejebænk og en ordentlig søjleboremaskine.
Jeg søger i den forbindelse en mindre drejebænk, eventuelt med fræsesøjle. Størrelsesmæssigt er drejebænken en der spænder fra en SR80 til en Emco Maximat i dimensioner - eller noget i den retning. Alder har ingen betydning, bare det er kram og der er tilbehør med, så man kan komme omkring de fleste småopgaver.
Søjleboremaskinen må gerne have nogle år på bagen og være i en solid konstruktion, det kan f.eks. være en Arboga, Strands, Solberga, Berema, Modig el. lign. Udseende er ligemeget, bare den er ok mekanisk. Eventuelt med krydsbord, som en Modig UBM 30 (som er drømmen) men en mindre, traditionel Arboga uden krydsbord er også meget interessant.
Jeg håber der er nogen af jer der har noget liggende - uanset hvad, tak for jeres tid.
Mvh. Kasper Holmboe