Hans - Vi er vist lidt uden for trådens emne
men man bliver jo helt nostalgisk.
Du får det til at lyde så nemt, men tregears gik nu ikke 100 uden modificeringer af tunsættet.
I stedet for at først at plane topstykket, fik man smeden til at spænde cylinderen op i drejebænken og dreje 5 mm af skørtet og 3 mm af bunden af cylinderen. Det gav både tidligere kompression og mindre kompressionskammer. Så planede man topstykket (glasplade og sandpapir) indtil man lige nøjagtigt skulle file et lille mærke i stemplet til tændrøret.
Så skulle udstødningsporten udvides lidt (nedad og til siderne) og skyllekanalerne files koniske og poleres spejlblanke (jeg havde dog en el boremaskine). Cylinderskørtet havde udfræsninger ved skyllekanalerne, men de og åbningerne i blokken skulle passes til, så der ingen kanter var.
Dernæst brugte man ½ dag - som jeg husker det
på at trække en strimmel smergellærred gennem indsugningsstudsen for at gøre bøjningerne blødere. Når væggen var ca. 1 mm tyk i bunden af svingene, polerede man studsen indvendig og tilpassede den tykke fiberpakning.
Til sidst skulle man have fat i et fortandhjul, som var 1 tand mindre end tunsættets.
SÅ kunne den også "synge det høje C" og det var lettere dengang. Ikke så meget hverken trafik, politi eller forargelse. Vi skulle bare holde "jungletrommerne" i gang, når landbetjentens Volvo Amazon ikke stod i indkørslen.