Forfatter Emne: Sr80 drejebænk. En dansk drejebænk, eller er den?  (Læst 16947 gange)

Jens Marius

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 1
Sv: Sr80 drejebænk. En dansk drejebænk, eller er den?
« Svar #15 Dato: Februar 05, 2019, 01:08:12 »
Hej alle sammen.
Angående SR80. Den er 100% DANSK. Bænken er fremstillet af en mand Der hed Svend Rasmussen. Han havde sin fabrik i Rudkøbing fra ca. 1945 og til engang i 1960 erne, hvor han flytter til Vamdrup på grænsen til Sønderjylland.
Han flytter til Vamdrup, da han bliver skilt på grund af hans kone gr. sygdom er ved at køre forretningen i sænk med sit forbrug af penge de ikke har. Pengene der ligger i kassen er ikke nogen man bare kan bruge. Hans læge giver ham rådet: Bliv skilt elles ødelægger hun også dig. Hans sagfører anbefaler ham Vamdrup, da der er en positiv udvikling i byen og banker og byen er virksomhedsminded.
SR80 Står for Svend Rasmussen og pinolhøjden er 80mm. Der er fremstillet ca. 3500 stk. SR80er Nogle med Nortonkasse som på billedet og nogle uden nortonkasse. Jeg kan oplyse, alle dele i SR80 er fremstillet på SRs`eget værksted. Jeg har de fleste dele til indmaden i Nortonkassen som halvfabrikata. Støbegodset blev fremstillet på Uldals Jernstøberi i Vejen fra han flyttede til Vamdrup.
I Svends velmagtsdage kunne han skrabe 3 SR80 bænke på en aften. Når han var bagud kunne han klemmer 5 stk. bænke ind på en aften.
Da han var 91 år skrabte han den sidste op den sidste SR80 op efter reparation for en af vore medlemmer. Han sagde til Mig: det gør jeg aldrig mere. At skrabe vanger , det kræver luft og fysik sagde han.
Alle Ramatør drejebænke (træ) er også fremstillet af ham til skoler mm. i et samarbejde med Askov Drejeforretning.
Han døde som 93 årig i 2011. Han var 1 år ældre end min far. Min far døde i 2012. De kendte også hinanden.
Til at overbevise jer om: Bænken er dansk.       Jens Marius
Jeg kendte Svend Rasmussen fra Model Damp Klubben, hvor vi begge var medlem.

RH

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1383
Sv: Sr80 drejebænk. En dansk drejebænk, eller er den?
« Svar #16 Dato: Februar 05, 2019, 11:40:09 »
Hej Jens.

Tak for dit svar.
Det er rart at få det verificeret
Jeg er imponeret over at der er lavet 3500 stk.

Hvor mange ansatte var der ca i firmaet?
Mvh

Tommy

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1794
Sv: Sr80 drejebænk. En dansk drejebænk, eller er den?
« Svar #17 Dato: Februar 05, 2019, 12:14:04 »
Dejligt med baggrundsinformation. [th]

Nu er vi jo så heldige at have fået Gunnar, som har firmaet i dag , med på forummet. Han var jo i hvert fald den ene ansatte før i tiden, og har lovet at lukke lidt mere op for posen med historie og "fabrikshemmeligheder" på et tidspunkt.
Det bliver spændende, og jeg vil da tro, at der er lavet noget mere end 3500 i dag.

PS. Gunnar, Det var en opfordring til at få gang i skrivemaskinen. ;D
Mvh. Tommy
Der skriver, som kvinder taler- Lidt hurtigere end hjernen kan følge med til. ;-)

System i rodet er bedre end rod i systemet.