Jeg har fået mig et vinterprojekt - måske til 2 vintre
i form af en lille oldgammel fræser, som meget mildt sagt trænger til en kærlig hånd. - Ellers var det jo heller ikke et projekt.
I begge ender af horisontalakslen sidder et konisk rulleleje ( SKF 30209 ) og hele akselrøret var fuldt af gammelt stivnet/hærdet fedt, som skulle brækkes ud.
Akslen er Ø 45, og røret Ø 75, så der er plads til meget fedt.
Der sidder også en lille fedtnippel ved hvert leje, men kanalerne fra dem munder ud ca. 1,5 cm bag lejerne inde i røret.
Kan det passe, at røret (som det var) bare skal fyldes med fedt, uden kontrol med, hvor ny fedt. som senere bliver sprøjtet hen, så forvilder sig hen. - Det skulle jo gerne finde lejerne.
Skal jeg dreje et par ringe af POM eller lignende til at sidde lige bag smørekanalerne og holde fedtet ud mod lejerne.
ELLER skulle der i mange, mange år have været brugt olie i stedet for fedt. Man kan jo godt pumpe olie gennem de små nipler, og det kan selv løbe hen til lejerne.
De steder, jeg kan finde om smøring af SKF koniske rullelejer, står der godt nok fedt.