Hvis I logger ind på samme måde som mig, så har I helt sikkert set overskriften irriterende tit.
Vi kan jo se, at rigtig mange af jer (både medlemmer og gæster) er på Forum dagligt eller næsten dagligt, - og mange gange er det vel bare for at se, om der "sker noget".
Desværre kommer aktiviteten ofte "i klumper" med lange døde perioder i mellem, og det vil vi sådan set gerne ændre på. Men i sidste ende er det jo fra jer, aktiviteten skal komme - så hvordan lokker vi jer til at være mere aktive ved tasterne?
Ja for det første kan vi da opfordre alle jer gæster, som jævnligt er herinde, til at registrere jer og deltage aktivt. Der er godt nok læseret for alle på Forum, men det er jo netop for at give jer lyst til at være med.
Man behøver ikke være halv- eller hel-professionel og have et værksted fyldt med dyre maskiner for at deltage - der er også plads til dem med håndboremaskine og nedstryger.
Noget andet er, at det naturligvis er et "spørg og få hjælp" forum. Den del fungerer fint, og rigtig mange forsøger at hjælpe, når nogen søger hjælp.
Men skal der være mere aktivitet, så kræver det nok, at vi alle sammen i højere grad betragter Forum som et sted, hvor vi deler vores (ikke særlig udbredte) hobby.
OG i den forbindelse ville det altså være dejligt, hvis nogen ville "prale" lidt mere
og nu har vi jo fået "Tappetap" som gør det nemt (for nogen af jer
) at lægge billeder ind.
Hans´s billede herunder er kun et eksempel (Bestemt ikke for at hænge dig ud Hans, men bare det seneste jeg lige kunne huske).
Billedet blev først vist, da jeg i en "efterlysningstråd" spurgte til resultatet.
Hans synes måske ikke at det er noget særligt at lave 8 rustfri topmøtrikker, men for mange af os (mig selv incl.) er det altså rigtig fint (og svært) arbejde, og billedet kunne give mod og lyst til at prøve selv. - Ligesom med alt muligt andet, som "lige bliver lavet" i de små værksteder rundt omkring.
Og ja. Jeg ved godt, at der findes Youtube og en masse udenlandske sider. Dem kan vi umuligt konkurrere med, men stadigvæk så er dette altså det eneste danske. Så kan vi ikke hjælpes ad med at gøre det bare lidt mere levende og spændende, og vise at vi godt kan selv.
Reaktioner er velkomne.
Er det bare mig/os, som gerne ville have mere aktivitet?
"Mit værksted" er jo egentlig (også) beregnet til det, jeg efterlyser. Skal vi reservere den til maskiner og værkstedsindretning, og så lave en ny kategori - "Hjemmelavet stor og småt" f.eks.
Søren påstår hårdnakket, at han kan lave en "like" funktion, så det næsten bliver som på FaceBook. Var det en ide? -
Byd ind.