Jens: Jeg snakkede med en fysiker om det, og han var enig, hvis indholdet i flasken er i luftform. Men det er jo flydende, og så er beregningen en helt anden.
Det er indstøbt i flasken, hvor meget den vejer, og hvor meget dens indhold vejer. En tur på en badevægt og lidt subtraktion fortæller, hvor meget er er tilbage.
Ved nærmere eftertanke er det jo også sådan jeg vurderer, hvor meget gas der er tilbage på campingvognens gasflaske.
Så længe der er flydende gas i flasken, vil gassen holde samme tryk. Falder trykket fordi man bruger af gassen, fordamper der blot noget mere af den flydende gas. Fordampningen kræver varme, så flasken bliver koldere, når der bruges af gassen - der kan ligefrem komme rimfrost på den.
Hvis der kun er 75 BAR på flasken er det fordi der ikke er mere flydende gas tilbage - flasken er stort set tom.