Ja, det er mest "tinkering" og glæden ved at kunne have bygget et stykke værktøj som jeg kommer til at bruge selv.
Jeg har fundet nogle glidelejre på
http://www.igus.dk/iglidur som kunne bruges. Jeg har også fundet plast til glidelejer på
http://vink.dk/. Bare i fald den første løsning ikke passer eller virker.
Det jeg arbejder med er to aksler på 8 mm centerless slebet komprimeret stål og "holderen" som føre boret op og ned er 20x20x100 mm i sort jern. Holderen - som også får den nederste bøsning - får et "støtte" stykke som ligger oven over og som får den øverste bøsning. Afstanden mellem de to bliver et eksperiment, men det bliver noget med at den skal danne en med spids vinkel under 30 grader i forhold til armen som gå ud fra "holderen".
Jeg har tænkt mig først at teste et par ting omkring mit design og lige få en fornemmelse af friktionen. Det er gået op for mig at mit prototype af spåntræ og aluminium nok af den værste kombi jeg kunne vælge i forhold til friktion og prototype. Jeg har kigget lidt på formler omkring kraftpåvirkning og vinkel og det ser ud til at jo længere der er i mellem de to bøsninger jo mere reduceret bliver den kræft (tyngdekraften) som får "holderen" til at kæntre og klemme sig fast. Min viden om fysik rækker ikke til korrekt at analysere de krafter som påvirker et sådan system. Det er rent intuition ud fra det jeg ser i andre konstruktioner og hvordan formlerne ser ud.
OG så ind i mellem skal jeg finde ud af hvordan jeg bore et hul lige UDEN en søjleboremaskine, borestander eller borestyr :-) Jeg har eksperimenteret med at lave mit eget borestyr af det 20x20mm sort jern jeg ligger inde med :-) Det jeg har opnået indtil videre er, at jeg kan se på de slidmærker jeg laver på borestyret, at jeg ikke bore lige hele tiden :-) MEN det er et spørgsmål om øvelse, øvelse og atter øvelse. Jeg havde same problem med at skære en lige med en nedstryger - det er jeg også MEGET bedre til nu.
Jeg overvejer at ligge hele konstruktionen ned så jeg ikke skal slås så meget med tyngdekraften ;-) Men kun skal kigge på at tingene ligger i rigtig højde. Der er så den lille ting med skæreolien løber hurtigere af :-(