Jeg har købt en Pedersen VPF-0 fræser, som skal stilles op i min kælder eller i et uopvarmet værksted (en gammel garage, kold og noget fugtig).
Vægt 925 kg, pris 4.000 kr + 1000 kr for en skruestik, der kan roteres i to retninger.
Mit første lavpraktiske problem er at bestemme, om den overhovedet skal ned i kælderen.
Hvor meget larmer sådan en fætter, når den kører - jeg skulle gerne kunne køre med den uden at hele huset synger med?
Den ligger lige nu på en meget kraftig plastpalle (vægt over 30 kg, den er ganske solid).
Jeg har ikke problemer med at få den sænket ned i trappehullet, men herfra og videre er der nogle spørgsmål, som en af jer forhåbentligt kan afklare på forhånd.
Hvor stor afstand skal der være bag maskinen?
Hvor stor afstand skal der være ved siden af den (ud over den bredde den har med fræserbordet helt ude?
Kan jeg nivellere gulvet med den type plast-armeret beton, man sædvanligvis bruger til at nivellere gulve med?
Hvor vigtigt er det, at den står vandret ( min drejebænk står en anelse skråt, og den er lige glad med det?