Forfatter Emne: Arbejde i aluminium  (Læst 8022 gange)

ErlingSj

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 762
Arbejde i aluminium
« Dato: Marts 04, 2010, 20:14:42 »
Jeg har eksperimenteret lidt med aluminium.

Materialet er en omsmeltet trailer-rampe fra Harald Nyborg, smeltet i en lille skål af rustfrit stål og derefter blot afkølet i samme skål.

Der opstår et meget dybt hul i midten af klumpen under afkølingen. Det lille hul, der kan anes på billedet af den rå klump, er 10 mm dybt.
Vil det problem formindskes, hvis jeg i stedet hælder over i en gips- eller sandform?

Vil det gøre en forskel med en hurtig eller langsom afkøling?

Hvilket stål skal jeg bruge for at opnå en helt blank overflade?
Lysestagen på billedet har matte sider (tilsigtet) og en top, der er pudset med smergel indtil korn 1200, hvorefter den blev poleret med en læderskive med slibemiddel (Tormek vådsliber).
Mit problem er bare, at der er ringe i overfladen, jeg gætter på, at der er tale om spor efter det (sikkert forkerte) stål jeg brugte.

Dr. Metallic

  • Gæst
Sv: Arbejde i aluminium
« Svar #1 Dato: Marts 04, 2010, 20:42:46 »
Din alustøbning vil jeg ikke udtale mig særligt meget om, men fra blystøbning som jeg har gjort rigtigt meget i, ved jeg at den perfekte støbning afhænger af tre ting...Temperatur, temperatur og temperatur. Når du hælder det smeltede metal i en form, så skal formen være forholdsvis varm, for ellers sker der mærkelige ting. Det kræver typisk at man kasserer de først 10-20 emner, til formen opnår ensartet arbejdstemperatur.

Polering skal altid foregår modsat bearbejdningssporene, og i dit tilfælde ville jeg jævne rillerne i toppen, med en fil med smergellærred, for derefter at polere fladen med en kludeskive med voks på. Du skal dog være klar over at visse alu-legeringer ikke egner sig til højglans.

jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2631
Sv: Arbejde i aluminium
« Svar #2 Dato: Marts 04, 2010, 22:19:07 »
Flot lysestage du har lavet :)
Det er slet ikke nemt, at støbe aluminium, der kommer ofte et såkaldt sugehul, midt i emnet.
Desuden mister man tit, de gode egenskaber i alu'et under støbningen.
Så jeg tror ikke du skal være så utilfreds, med finishen på lysestagen.
Jeg har dog ikke den store erfaring, kun fra støbning af en enkelt remskive.

Min erfaring med drejning i alu. er at skarpslebne stål er bedst, gerne med en næseradius på 0.8 mm eller større.
Så et sleben toolbits er fint, en spec hårdmetal (ubelagt med sleben spånbryder) til alu er også rigtig god.
Ofte skal man godt op i hastighed, for at opnå en blank overflade, det er vigtigt at spånerne kommer væk fra emnet, ellers kan de ridse overfladen.
Sprit er rigtig godt til skærevæske.
Dog er der rigtig mange slags aluminium, ikke alle er bearbejdningsvenlige.
mvh jens

Husk altid at skille tingene ad.