Følgende til orientering:
Et gevind har tre diametre;
Yder[/b]-, dele- og inderdiameter.
Disse tre diametre har forkortelser for hhv udv. gevind d, d2 og d1 samt for indv. gevind
D, D2 og D1.
Når et metrisk eller ISO Inch gevind angives uden tolerance er tolerancerne fastlagt.
Tolerancerne for metrisk grevind er 6g for skruen og 6H for møtrikken og for ISO Inch, 2A for skruen og 2B for møtrikken, når disse ikke er angivet. Disse tolerancer gælder for gevind delediameter d2/D2 og alle andre diameter tolerancer følger derefter.
Jfr. ISO 965-1 er de anvendte positionstolerancer for metrisk gevind på delediameter (d2/D2), G og H for indv. gevind og e, f, g og h for udv. gevind.
Toleranceklasserne er:
D1 – 4,5,6,7 og 8
d – 4, 6 og 8
D2 – 4, 5, 6, 7 og 8
D2 – 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9
I tilfælde hvor der er meget specielle krav til et gevind, angives også tolerancerne på d og D1.
Eks.1 M10x1-5g6g hvor den første angivne tolerance (5g) er for delediameteren (d2) og den anden for udv. diameter (d).
Eks.2 M10x1-5H6H hvor den første angiven (5H) er for delediameteren (D2) og den anden for indv. diameteren (D1).
Ref. ASME B1.1
ISO inch gevind er betydeligt lettere, da der kun er tre almindelige anvendte delediameter tolerancer for hhv udv. og indv. gevind. 1A, 2A og 3A for udv. gevind og 1B, 2B og 3B for indv. gevind.
Selve basis gevindprofilen er identiske for metrisk og ISO inch. Den mest oplagte forskel mellem de to gevindtyper er, at stigningen på et metrisk gevind er i mm og i T.P.I. (gevind per tomme) for ISO inch.
En interessent faktor med ISO inch gevind er, at alle tolerancer har deres udgangspunkt i tolerancen for 2A ((d2).
1A er 1,5x2A, 3A er 0,750x2A, 1B er 1,950x2A, 2B er 1,300x2A og 3B er 0,975x2A. Desuden er frigangen (gælder kun for udv. gevindtolerancer 1A og 2A) 0,3x2A.
1B, 2B og 3b samt 3A svarer til hhv H og h for metrisk gevind – d.v.s. hhv min. og max. mål lige med nominel delediameteren.
Begge gevindtyper har et min. mål for d1 og et max. mål for D. Disse hhv min. og max. mål er beregnet til stress kalkulationer og er ikke relevante ved fremstilling.
Normer og standarder for disse to gevindtyper er mangfoldig og ovenfor er en meget kortfattet orientering. Såfremt der er nogle, som ønsker noget uddybet eller har spørgsmål de ønsker besvaret, kan de bare skrive. Dette gælder også andre gevindtyper, Jeg ved en del om gevind, men langt fra alt. Dog vil jeg bestræbe mig for at svare, hvis jeg kan, eller i det mindste skrive at jeg ikke kan svare. Der er en del derude, som ved mindst lige så meget om gevind, som jeg gør, og helt sikkert nogle som ved meget mere.
Til sidst en personlig mening/observation. Med det overdrevne antal af muligheder for valg af tolerancer på metrisk gevind, gad vide hvor mange konstruktører spekulere over de penge (for ikke at forglemme mindst 3 måneders leveringstid) som skal ofres på indkøb af specielt fast måleværktøj (gevinddorne og –ringe)? Efterhånden, når så meget skal oursources, vokser muligheder for fejl og misforståelser ved ikke at vælge en ”standard” standard.
