Den landsby smed, jeg gik og forstyrrede, da jeg var barn i tresserne, gjorde det samme i essen.
Jernet skule have en forskellig farve, enten det nu skulle hamres ud til harvetænder, stenhuggerens mejsler eller noget helt andet. Noget blev hærdet i olie, andet i vand, og noget skulle lige køle nogle minutter, og derefter varmes op flere gange, inden det blev dyppet.
Han smedede i øvrigt også både hestesko og sømmene til at sætte dem på med.
Det var fascinerende allerede den gang, men jeg fik da aldrig luret ham kunsterne af.
Men spændende, at du holder traditionerne i hævd Hans.