Dagens forsøg

[Hans Ingvorsen]

Og det lykkes Det var ikke noget som skulle bruges til noget, men bare for sjov?
Et stykke st. 60, 10 gange 40 rundstål. Med en gasbrænder varmet op til kirsebærrød, og så lige ned i en spand kold vand. Det blev så hårdt at jeg kun kunde dreje i det med platter. Jeg kunne ikke bore i det og ikke save i det.
Så blev det igen varmet op som ovennævnt , men denne gang blev det pakket ind i et tykt lag isolerings materiale ( Glasuld ) og var der end 5-6 timer, Så kan man igen bore, save, dreje, det var blød som smede jern. Meget sjovt og det giver en god læring og forståelse af materialer

[Tommy]

Den landsby smed, jeg gik og forstyrrede, da jeg var barn i tresserne, gjorde det samme i essen.
Jernet skule have en forskellig farve, enten det nu skulle hamres ud til harvetænder, stenhuggerens mejsler eller noget helt andet. Noget blev hærdet i olie, andet i vand, og noget skulle lige køle nogle minutter, og derefter varmes op flere gange, inden det blev dyppet.

Han smedede i øvrigt også både hestesko og sømmene til at sætte dem på med.

Det var fascinerende allerede den gang, men jeg fik da aldrig luret ham kunsterne af.

Men spændende, at du holder traditionerne i hævd Hans.

[Bjørn H]

Mon ikke det har været C60? ( 0.6 %kulstof)
Der er sgu ikke mange vitaminer i st60 - -

[krudt]

Hej Hans Jeg har lige forsøgt med at blødgøre noget ubestemt jern. Jeg prøvede også som du at lade det køle langsomt. Havde en sæk perlite(lava kugler) fyldte en stor spand halvt, derefter skiven som var varmet til kirsebærrød, lagde den i spanden og et lag perlite ovenpå. Det tog 6-7 timer inden det var blevet håndlunt. Når brænderen var i gang kunne jeg hærde to tandhjul. Kirsebærrød derefter i spildolie, jeg håber nu det er blevet stærkere men pæne sorte. Jeg syntes det er lidt svært helt at bedømme farven når der varmes, men det er nok erfaring der mangler

[Steffenpoulsen]

Hej.  Når jeg hærder  plejer jeg at bruge hydraulik olie til det.   Det er en god idé at varme olien op så den er varm når man dypper.  Så har olien mindre tendens til at koge op omkring emnet

[Tommy]

Når man så læser om hærdning, så står der rundt omkring, at emnet skal slibes bagefter.

Er det fordi materialet slår sig, eller er det fordi indholdet af kul, nitrater eller andet godt trækker ud i overfladen

Og er det igen noget, som kun er nødvendigt, hvis det handler om hi-tech dimser til rumfart, eller har det også betydning hjemme i hobbyværkstedet

Alt efter hvilken dims man har lavet, er slibning jo ikke altid så enkelt.

[jens]

Ja emner som hærdes kan godt blive lidt deforme, samt ændre sig en "anelse" i størrelsen.
Det findes dg materialer, og hærdemetoder så efterbearbejdning, til nogle ting kan undgås.

På mit tidligere arbejde brugte vi noget som jeg mener hed IMPAX, det blev hærdet ved en metode de kalde gascentring, mener jeg at huske det hed.

[Bjørn H]

Uhb Impax leveres sejhærdet,
Gasnitrering kan du få lavet efter bearbejdning, det foregår ved relativ lav temperatur og er en god løsning f. eks til krumtapsøler
 og andet der skal ha' en hård overflade