pinolhøjde

[den nysgerrige]

Når man indstiller pinol højde plejer man at indstille den i nul eller lidt under hvorfor kører man over pinol højde på en træ drejebænk når man kører kører lige i pinol højde eller lidt under på en metal drejebænk.

[Gordon]

Med risikoen for at dumme mig spørger jeg – gør man det? Jeg har, for mange år siden prøvet at dreje noget med en træ drejebænk for sjov og holdt et stemmejern i hånden. Da jeg holdt det vippede det lidt nedad, men jeg prøvede at ramme midten (pinolhøjde) alligevel. Hvis jeg havde brugt et fastspændt stål vil jeg have prøvet, som ved en ”rigtig” drejebænk, at være så tæt på midten som muligt. Hvis man indstiller stålet under midten vil det prøve at løfte emnet op!

Kort sagt, er der virkelig situationer hvor stålet ikke burde være så tæt på midten som muligt? Nu er jeg også nysgerrig.

Gordon

[Bo_hansen]

jeg er ret sikker på at ponolhøjden ALTID skal være i nul på en metaldrejebænk

[Frylund]

Bo_hansen har ret stålet SKAL ALTID være i pinolhøjde.

/Frylund

[Bo_hansen]

Jeg tror at grunden til at pinolhøjden på en trædrejebænk ligger lidt over, skyldes at man har et stemmejern liggende "løst" mod et land. dvs. hvis stemmejernet lå under pinolhøjde, ville der komme for stort spåntryk og det ville være umuligt at holde stemmejernet nede mod landet.. men bare en teori jeg har.

[Frylund]

Jeg ved desværre ikke noget om trædrejebænke, mit svar gælder for metaldrejebænke.

/Frylund

[jens]

Med 20 års erfaring, som produktions drejer, er min erfaring, at stålet ikke altid skal sidde i pinolhøjde!
Ved plandrejning til centrum, skal stålet være i pinolhøjde.
Ved udboring ved mindre diametre, kan det være nødvendigt, at hæve stålhøjden over pinolhøjde, hvis frigangen på platten ikke er tilstrækkelig.
Dessuden kan man modvirke, at det "rufler" ved at ændre pinolhøjden på stålet.

Eks. Vi drejede en frigang, på ø 40 mm aksler (ned til ø 39.5) længde 900 mm.
Naturligvis er den korekte måde, at anvende en medfølgende brille.
Men dovenskaben længe leve, vi hævede stålet  over pinolhøjde ( ca 2-3 mm) så
kørte det helt uden at "rufle" (1000-1270 o/m tilsp. 0,6-0,8 mm/om)

Min erfaring er, at produktionsdrejning ofte overskrider lærdommen, fra teknisk skole.

Vedr: trædrejning
Ved metaldrejning sidder skæret vandret, (ja negativ dykker lidt)
Ved trædrejning skrælles spånerne af. (hvis stålet sidder som til metaldrejning brækkes træet)
Se skitser her
http://www.lignars.dk/Traedrejning/drejeteknik.htm

MVH Jens

[Frylund]

Min erfaring er, at produktionsdrejning ofte overskrider lærdommen, fra teknisk skole.

Min erfaring er at stålet altid skal være i pinolhøjde, jeg bygger det på (ikke for at overgå dig Jens) 23 års erfaring som produktionsdrejer, det var den lærdom jeg gav videre på teknisk skole. Jeg kender godt den om at man støtter akslen ved at hæve stålet, men har aldrig oplevet at det virker i praksis.
Det eneste sted jeg har hævet pinolhøjden er ved udboring med lange borestænger der dykker når stålet går i indgreb.
At man hæver pinolhøjden ved udboring af små huller er jo blot en dårlig løsning på et praktisk problem. Bruger man en rund borestang i en holder kan man blot dreje stålets spids lidt nedad så det sidder i pinolhøjde.

/Frylund

[jens]

Vi bearbejde ofte opsvejste emner (tit lavet af emnerør, som sjældent er bearbejdnings venligt), som var opspændt i fixture, hvorved at stabiliteten ikke var optimal. Samt at det ikke var muligt, at opnå korekt skærehastighed. Her var det ofte en fordel, at stille stålet ud af centerhøjde!
Når man drejer flere hundrede emner, af samme slags, har man jo muligheden for at optimere prosecen.
Ved udboring med langt udhæng brugte vi ofte udborestål med fuld hårdmetal  skaft de "dykker" ikke så meget.
Jo jeg har da også brugt, at dreje helt små udbore stål lidt i holderen, men har ikke altid haft denne mulighed, stålhøjden blev kun hævet ganske lidt vel max 0,5 mm.

Lige en lille krølle, ved store diametre eks. ø500 mm har en ændring på +- 1 mm af stålhøjden ingen mærkbar ændring.
(min erfaring)MVH Jens

[Frylund]

Vi kan nok konkluderer at "gamle drejere" har deres metoder som de sværger til og ønsker at give videre.
Jeg tror ikke at det fører til noget at fortsætte med vores gode argumenter, vi kan nok aligevel ikke overbevise hinanden.

/Frylund

[nfoldager]

Frylund:  ... stålet SKAL ALTID være i pinolhøjde.

Hvad med stikstål, skal det ikke være en lille smule over pinolhøjden?  Det skulle være et eller andet med, at det så ikke hugger så nemt.

[jens]

Hvis du skal stikke, et masivt emne over, skal stålet sidde i centerhøjde, ellers får du problemer når du nærmer dig centrum af emnet.
Hvis det er toolbits stål, er det nu nærmere slibningen, som er af gørende for om stålet vil hugge i ...
(drejebænkens stivhed, og evt slør i slæderne, opspændingen af emnet, emnet, og især emnets materiele, har også stor indflydelse på tendensen til at stålet kan hakke i, især messing kan være drilsk)

Men skal du eks. stikke en rille, kan du da godt hæve stålet lidt. (ved udvendig bearbejdning)

[Frylund]

Lyt til de vise ord fra Jens (og mig  )

[keios05]

men jeg prøvede at alligevel. Hvis jeg havde brugt et fastspændt stål vil jeg have prøvet, som ved en ”rigtig” drejebænk, at være så tæt på midten som muligt. Hvis man indstiller stålet under midten vil det prøve at løfte emnet op! Da jeg holdt det vippede det lidt nedad.

[bic]

Når trædrejeren lægger sit drejejern over pinolhøjden udfører han en skæredrejning.
Det er jernets slebne fas, der danner understøttelsen og ved at variere skærevinkelen virker jernet som et høvljern eller en snittekniv, der skærer eller skræller spånerne af.
Hilsen Birger
Trædrejer med afstikker til metaldrejning ( EMCO compact5 )