Forfatter Emne: Konisk rørgevind  (Læst 7851 gange)

Gordon

  • Gæst
Konisk rørgevind
« Dato: Maj 07, 2009, 23:04:21 »
Forleden fik jeg et spørgsmål under et besøg hos et firma. Når man skal dreje (det var en CNC maskine, så der skulle programmeres) et indvendigt konisk gevind, hvad skal huldiameteren være ved gevindet’s begyndelse? Det samme gælder for udvendigt gevind.
Jeg troede det var bare noget man kunne slå op i en af tabelerne i den relevante standard.

R, Rc Ref. DS/ISO 7-1 ISO-tætningsrørgevind 
NPT  Ref. ANSI/ASME B1.20.1 Pipe Threads, General Purpose

Så vidt jeg kunne se, stod der intet om dette – kun delediameter tolerance, og den (delediameteren) måles ikke engang ved indgangen til hverken indvendigt eller udvendigt gevind.

Jeg regnede ud, hvad jeg troede, det skulle være (og et gevind blev lavet som var OK), men er der nogen, som ved om sådannne information findes et sted og/eller er det bare mig, som ikke kunne finde det i en af de to standarder?

Måske har man aldrig troet det var nødvendige da der altid skulle bruges gevinddorne og –ringe til kontrol, men selv da er det information, man skal bruge til fremstilling.