Jamen jeg tænkte nok, uenigheden om højre/venstre var et definitionsspørgsmål.
Hvis jeg nu vil skære f.eks. et stoleben rent i den ene ende (i dagens anledning kan vi jo tage et af palisander), på den fine gamle 800 kg's Wadkin, så lægger jeg det på rullebordet, - hvis benet er retvinklet ville jeg nu nok tage fem eller ti ad gangen, - og så sætter jeg rullebordet i bevægelse. - Støbejernet gør det så tungt, at der skal en vis kraft til at overvinde inertien, men så kører det også roligt og stabilt.
Jeg kører altså emnet til venstre for klingen.
Iøvrigt kunne man låse rullebordet. Så må du give mig ret i, at nu har vi bordet til vensre for klingen!
Hvis jeg nu vil skære et tilsvarende ben på den antikke sav, kunne jeg heller ikke finde på andet end at skære det, så det ligger på savbordet, og affaldet falder ud til højre.
(Pas iøvrigt på her, og brug sikkerhedsbriller, for den afskårne klods kommer med en fart af 150 -200 km/t, hvis tænderne i klingens bagkant fanger den. )
Du ville sikkert benytte savene på samme måde.
Det med det kejthåndede kan jeg nu ikke rigtigt regne ud.
Jeg ville fint kunne bruge begge save som højrehåndet.
Men lad det nu ligge.
Der findes mange langt mere interessante diskussioner vi kan tage på dette metalforum.
F.eks. hvad folk går og laver ved deres maskiner.
Iøvrigt, så er annoncen nu inaktiv.
Mon det var nogen her fra, der løb med den?