Forfatter Emne: Brug af rodehoved og halve huller  (Læst 7250 gange)

ErlingSj

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 762
Brug af rodehoved og halve huller
« Dato: November 15, 2013, 00:24:36 »
Jeg har et bore/rodehoved, som jeg har lidt problemer med at indstille.

Hvordan er det smartest at indstille det til at bore et hul på fx  Ø 32 mm? Lige nu prøver jeg mig frem i en stump plade, hvor jeg så kan måle diameter indtil den er rigtig, men er der ikke en smartere måde.

Jeg skal have svejset en 30*15 mm U-jern fast som vanger på et rullebord, der er lavet af 1,25" (ca 32 mm) rør. For at gøre det pænt vil jeg lave et halvt hul i enderne af U-jernet. Det er jo ikke så let at måle diameteren på et halvt hul, i det mindste ikke før det er helt halvt, og lettere bliver det ikke af, at hullet faktisk har en 2 mm større diameter end U-jernet er bredt.


jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2631
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #1 Dato: November 15, 2013, 06:44:00 »
Hvis det kun er ca mål, kan du tage to klodser, og så køre rodehovedet ned til planet, så sætter du en klods i hver yderposition, når du drejer rodehovedet rundt, og så måle afstanden mellem dem.


Men måske nemmere at lave en lille prøveboring, i en plade, med forboret hul.

mvh jens
Husk altid at skille tingene ad.

ErlingSj

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 762
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #2 Dato: November 15, 2013, 06:47:58 »
Jeg vil prøve det med klodserne, det lyde smart. Måske ligefrem med en rund stang gennem dem, så de bliver lidt mere fastlåste. Tak for ideen.

jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2631
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #3 Dato: November 15, 2013, 10:30:20 »
Hvis du har en gammel skydelære, i overskud, kan du måske bygge noget op af den?
Husk altid at skille tingene ad.

Søren

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1386
    • Frylunds Maskinforum
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #4 Dato: November 15, 2013, 10:51:52 »
Hvis det ikke er præcision du er ude efter kan du jo tegne en cirkel på ø32 med en passer, og så indstille rodehovedet efter den?
Bare ned på planet med papiret, og så dreje rundt med håndkraft..
Mvh Søren

Roder med (alt alt - ALT for) meget. :) Til gengæld så keder jeg mig heller aldrig. :D

Hans Ingvorsen

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1357
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #5 Dato: November 16, 2013, 12:50:10 »
Det er nu nemt nok. Du måler fra skæret og ind i runding, så har du et meget pricis mål og sådan gør man også på drejebænk
Hans

ErlingSj

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 762
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #6 Dato: November 16, 2013, 15:47:02 »
Hans: Jeg forstår ikke helt hvad du mener med "ind i rundingen". På drejebænken måler jeg ind til centrum, med der er jo netop ikke ńoget centrum på rodehovedet, så hvor i rundingen skal jeg måle til?

jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2631
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #7 Dato: November 16, 2013, 16:01:20 »
Jeg tror Hans mener, du lige skal tage en spån på emnet, og så dreje skæret, til modsatte yder position, og så måle fra skære ind til emnet.(så har du hele cirkelslaget)

Men du vil jo nok gerne have en forindstilling, så det passer .

Hvis du laver et par klodser, der passer så de kan køre i t-sporet, så er det nu nemt nok at indstille, på ca mål.


Som på billedet, set fra enden, det røde er klodserne.
mvh jens
Husk altid at skille tingene ad.

ErlingSj

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 762
Sv: Brug af rodehoved og halve huller
« Svar #8 Dato: November 16, 2013, 16:09:07 »
Så er jeg med.
Det bliver nu også klodserne jeg går efter. Skulle gerne nå til at få brug for det en gang i aften/nat, når der bliver behov for at holde en pause.

Senere:
Det lykkedes helt perfekt i første forsøg. Ideen med klodser i T-sporet fik mindet mig om, at jeg da havde nogle stænger liggende, som var fræset til, så de kan bruges til T-bolte eller T-møtrikker.

Det næste bliver så at få vangen ind mellem rørene, hvis den passer stramt. Det er muligt, at den ene ende skal være lidt skrå, for at den kan vippes ned på plads.

Men tak til alle for gode input, også de ideer jeg ikke fulgte denne gang. De kan måske bruges i en anden sammenhæng, hvem ved..
« Senest Redigeret: November 16, 2013, 21:57:27 af ErlingSj »