Dobbeltløbet gevind

[ErlingSj]

Jeg fik læst lidt i det link Max sendte ind om tandhjulsberegning.
Her omtales lidt senere et dobbeltløbet gevind.
Hvor bruger man sådan et, og hvilken fordel er der ved det i forhold til et almindeligt gevind?

[jens]

Dobbeltløbet gevind (eller med flere løb eks. 5 løbet) bruges hvor man vil have en stor stigning, og samtidig have et stærkt  og letløbende gevind.
Skulle du lave samme stigning, med et enkeltløbet gevind, vil det blive et groft gevind, og kernediameteren på akslen vil også, blive mindre.

På manuelle drejebænke, laver man ofte et løb af gangen, er stigningen eks. 8, så køre man sin fortsætter 4 mm frem, for at lave det næste løb. Er det eks. et tratetz gevind, bruger man samme geometri , som var det, med stigning 4 (nogle drejebænke kan man frigøre ledeskruen, og skifte løb på den måde, har set det på en VDF manuel drejebænk)
mvh jens

[Frylund]

Skruelåg på næsten al emballage er flerløbet.
Se også her:
http://www.fagteori.dk/drejebaenken/drejeteknik/flerloebet-gevind.aspx

[Max]

Som en sjov ting kan man nævne at næsten alle skruer til træ er dobbeltløbede nu om dage, det giver jo en hurtig iskrueningshastighed.

[ErlingSj]

Tak for svarene. Det er altid rart at få begrænset sin uvidenhed.

[m_kilde]

Tak for svarene. Det er altid rart at få begrænset sin uvidenhed.

Hej Erling.

Tak for et fedt udtryk, håber jeg må have lov at bruge den på et tidspunkt.   

Mogens

[Max]

Tak for svarene. Det er altid rart at få begrænset sin uvidenhed.

Det er bare som om det ikke virker, jo flere svar man får, jo større bliver ens uvidenhed.

Det er som om at et svar skaber mindst 2 spørgsmål.

[ErlingSj]

Det er som om at et svar skaber mindst 2 spørgsmål.

Nej, nej. Spørgsmålene var der skam, du kendte dem bare ikke.
Eller som en matematiker engang udtrykke sig om min uvidenhed: ∞ - 1 = ∞