Endefræser

[Nyrup]

Hej
Først vil jeg gerne takke for denne fine hjemmeside og forum.
Jeg har læst med i et års tid og har allerede mange gange fået
uddybet- og opfrisket viden, som var lidt diffus.
Jeg læser ud over på denne hjemmeside også i nogle
engelske bøger og bladet Model Engineers Workshop.
Derfor kan det ind imellem knibe med at kende de danske termer,
hvilket er temmelig irriterende. Men der hjælper denne
side jo på tingene - et godt stykke ad vejen.

Men her kommer mit sørgsmål.
Jeg har (ind til videre) 3 stk endefræsere, som jeg købte for at
have lidt at komme igang med. 3mm, 5mm og 10mm.
De er købt hos Arceurotrade og er vist Tin belagte.
De har 4 skær og, så vidt jeg kan regne ud, borende, da et
af skærende går gennem midten.
Jeg har været ved at lave en spændplade (clamp) til min
nye fræser. Jeg skal have lavet nogle flere. Opgaven er at
fræse et aflangt hul (not), 8mm bred.
Jeg lavede det ved at bore to huller på 8mm i hver ende af noten
og så fræse resten ud med 5mm fræseren.
I de bøger jeg har læst er jeg stødt på, at man enten kan bruge en
endefræser der er mindre end noten man skal fræse eller bruge en
"slot-mill" som fræser noten nøjagtigt. Ifølge det jeg har læst laver en
endefræser en not som er i overstørrelse.
Hedder en "slotmill" en borenotfræser på dansk?
Det ser, i mine øjne, lidt broget ud:
En "slotmill" fåes med fra to til flere skær?
Den kan bore sig ned i materialet.
En endefræser fåes med fra to til flere skær og kan - eller
kan ikke - bore sig ned i materialet?
Jeg kan ikke på tegninger/ fotos se forskel på den
borende endefræser og en "slotmill".
Hvad er forskellen og hvorfor arbejder den ene på
mål og den anden overstørrelse?
Jeg har tænkt mig at besøge PH-værktøj i Brovst og
investere i en 8mm endefræser, men han har den med
både 2, 3 og 4 skær.
Hvad skal jeg vælge. Hvad er formålet med at de fåes med
et forskelligt antal skær? Fordele og ulemper?

Er der en venlig sjæl der kan bringe orden i denne redelighed? 

mvh,
Nyrup

[Bj@rne]

Uden at skulle gøre mig klog på de engelske betegnelser, så vil jeg mene at en "slotmill" kan oversættes til spor fræser, de fås i mange udformninger blandty andet som svale hale fræser, men det vi kalder en skivefræser kan også betegnes som en "slotmill"

Jeg vil nu mene at det ikke er sig så meget med hvad du bruger til opgaven som måden du vælger at løse den på, i eksemplet du nævner ville jeg nok have taget en Ø5 MM borende endefræser (en med det ene skær gående over center af fræseren) til at bore med i hver ende af noten, derefter fræse center af noten mellem de 2 huller hvorefter jeg villle sideforskyde til 0.1 fra færdigt mål i hver side og så tage den sidste tiendedel som sletspån med lidt højere skærehastighed.

Det hænger utroligt meget sammen med hvor stabil og stiv maskinen du fræser på er, om den fræser "på mål" eller over/under mål hvis man valgte og køre den af 1 gang med en Ø8 MM fræser, helt anderledes vil det se ud hvis du valgte at tage vertikalhovedet af fræseren og fræse det med en skivefræser der er 8MM bred.

Som eksempel fra den virkelige verden kan nævnes mit svendestykke (en dims med gevind, frigange, 3kantede flader med 3 forskellige profiler fræst på hver flade, mål på tollerence flere frigange med radius i bunden samt en 6kant i enden på 40h7
Vi lavede tegningen af 6kanten på autocad og overførte til CNC program og kørte det på skolens CNC fræser, vi kunne IKKE få tollerencen til at passe på alle 3 sider, vi lå inden for på de 2 men ikke den tredie, vi kontrollerede og dobbeltkontrollerede overførte tegning flere gange, stadig samme resultat, indtil vi afmærkede enmet og fandt ud af at det konsekvens var 2 bestemte sider der passede og ikke den tredie, vi lavede så emnerne med felj og argumenterede os ud af det med at skolens fræser ikke var stiv nok i opbygningen til opgaven, fremlagde det som begrundelse for hvorfor vi ikke valgte at "snyde" ved at lave målet om på tegningen inden overførsel da vi havde kunnet få alle 3 sider til at "passe" på den måde.

Så maskinen og dens stivhed har MEGET at sige, samt opspænding, opspænding, opspænding.

Mvh

[jens]

Hvis en endefræser, er spændt op så den løber, og opspænding og maskine er stabil, så passer det at bruge en 10mm fræser til en 10mm not.
Dog kan fræseren efterhånden, kommelidt under mål, pga. slid på yderdiameteren, man kan så bruge en indstillig oscillerende holder til endefræseren, eller sideforskyde, og køre en extra gang.

mvh jens

[Nyrup]

Tak for svarene.

Jeg kom i tanke om, da jeg havde spurgt her, på dette forum, at det hedder en
"slot-drill" på engelsk og ikke en "slot-mill", men det gør nu nok ikke den store
forskel. Jeg tror at skivefræseren er en "T-slot-mill" eller en T-slot-cutter.
Jeg valgte at spørge på Model Engineers hjemmeside-forum også, da det trak lidt ud
med svar her på siden - og det skader jo aldrig at høre hvad de mener
om sagen i England. 
Der er helt overensstemmelse og enighed om det med stabiliteten og rigiditeten i
maskinen i forhold til at skære på mål.
Åbenbart er det sådan, at man idag har svært ved at skelne (i England) mellem
en slotdrill (not-bor/fræser) og en endmill (endefræser).
Så vidt jeg kan forstå var en slotmill oprindelig en borende fræser med to skær og altså
to "flute"s (Mon det hedder fløjter eller piber på dansk?)
Endmill/endefræseren var traditionelt ikke-borende. Men ifølge svarene på
den engelske side så er forskellen blevet udvisket fordi man pga. mere avancerede
CNC slibemaskiner nu lettere kan lave ende-skær på fræsere med flere
end 2 "flutes"/fløjter/piber/slidser...
Problemet (hvis man som jeg kun har en lille legetøjs-fræser, altså set med
professionelle øjne) er, at når der er 4 kanter (flutes) så kan fræseren, så vidt jeg kan
forstå forklaringerne, vippe over den 4. kant og det giver nogle sideværts bevægelser /
kræfter, som afbøjer fræseren ud i materialet og derved skærer den overstørrelse.
Men, det var interessant, Bjarne, at høre om din beskrivelse af problemerne
med CNC maskinen, som formodentlig var af den professionelle slags.
Det er vel netop der håndværk og erfaringer kommer ind i billedet:
at man formår at arbejde med værktøjet/ maskinerne og ikke "imod".
Jeg må også leve med at bruge sund fornuft og bruge øjne og ører når jeg må
nøjes med "legetøjs-maskinerne". Det hjælper nok ikke at bruge
diverse skæretabeller og så sige til maskinen: "Der står her i tabellen, at du
med en ZZ fræser kan tage YY mm ved XX omdr..." ;o)

mvh,
Nyrup

[Bj@rne]

Jeg har personligt ALDRIG fræst en not der skulle være på rimeligt mål med en fræser af samme Ø som noten, jovel en slids til en bolt men aldrig en not eller slids der skulle passe på mål, selv ikke på CNC.

Mht, svendestykket så var det en typisk skole CNC altså en mindre (og måske nok ikke så stabil) maskine, og ja det er i høj grad der hvor håndværket kommer ind i billedet, selv med CNC maskiner.

Mvh

[jens]

På mit tidliger arbejde, blev der fræst tonsvis, af notgange, direkte på mål, som jeg lige husker det var tolerencen på bredden H8 og H9.
Det var på specielle notfræsemaskiner, der tog en del spåner for at komme ned på dybden.
Men det var jo også masseproduktion
mvh jens

[Frylund]

På det, meget stabile, Okuma bearabejdningscenter vi havde på den tekniske skole hvor jeg underviste havde vi ingen problemer med at fræse 10 mm H7 notgangr direkte på mål.

[Dr. Metallic]

Se det undrer mig altså Frylund, for der vil vel opstå lidt vibrationer gennem det tynde skaft (maks 12mm) Naturligvis er udhænget minimeret, men alligevel 

Jeg har fræst masser af noter, men altid skrubbet med en mindre fræser, for at sletfræse på mål med rette diameter. Jeg må over og teste min nyindkøbte Maho og se hvad den siger, om den er stabil nok, men jeg tvivler da det er en lille maskine på knap 1500 kg.

[STANKO]

Jeg tror den største synder med hensyn til overmål med en fræser der er på mål er ,,holderen

Hvis holderen ikke løber , ja så har man en oscillerende holder 

en anden ting er at fræseren vil prøve at trække til den ene side ,,eller retere sagt løbe

så vis man fræser en not ,og IKKE kører den samme vej hele tiden , ja så blir sporet let større end fræseren

jeg har personligt været ude for det . jeg skulle lave en masse spor på tværs af et emne

jeg kørte igennem emnet , forskød , og igennem emnet den anden vej tilbage

det var det hurtigste , det var med digital udlæsning

men bagefter var kun hveranden forskudt det som displayet havde vist

den gav sig 0,025mm

så afstanden skiftede med 0,05mm

det var med en 5mm hårdmetal endefræser
 

[Frylund]

Jeg kan ikke sige hvad der gik "galt" da vi fræste den H7 pasning, men svineheld slår jo den bedste planlægning, ikke