Forfatter Emne: Vil bare sige hej  (Læst 5999 gange)

Kenneth

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 650
Vil bare sige hej
« Dato: Marts 09, 2021, 15:55:29 »
Hej, jeg er helt ny i forummet, og her er et par ord om mig.

Jeg har altid interesseret mig for håndværk, men har ingen uddannelse indenfor fagene. Min eneste praktiske erfaring med maskiner til metal er fra drejebænken de 14 dage man havde om det på EFG. De fine maskiner I taler om her i forummet ved jeg ikke meget om, men jeg ER ved at suge til mig af viden. Det er dog ikke "bare lige". Jeg er i øvrigt 53 år, og det gør mig vist hverken til den yngste eller den ældste herinde  :)

Jeg har meget lidt plads at sætte maskiner op på, og den eneste fræsertype der er mulig for mig er derfor en bore/fræse maskine i den mindre ende af spektret. En maskine på 100-150kg er nok det jeg har plads til. Jeg ville også godt have en lille drejebænk, men kan ikke se hvordan jeg skulle få plads til den i praksis, og fræseren er den jeg helst vil have. Jeg ved godt alt alt muligt taler for at købe en større fræser, men det er simpelthen bare ikke muligt. Jeg tænker på at anskaffe noget "ok kineser-maskineri" i stil med Optimum model 20.

Jeg skal mest lave små ting, så jeg tror jeg vil være dækket fint ind med en fræser i den stil - det er til hobbybrug, og at det tager lidt ekstra tid at fræse på en lille fræser betyder ingenting for mig, så længe det er muligt.

Jeg kunne godt tænke mig at købe brugt - ikke mindst fordi man kan få en masse tilbehør med i prisen som ellers koster kassen, men der er godt nok ikke meget til salg i den kategori jeg kigger på.

Jeg er god til computere, elektronik og teknik i almindelighed, og overvejer faktisk at ombygge min kommende fræser til CNC en dag - men nu skal jeg lige kunne kravle først  ;D

Nå men spørg endelig hvis I er nysgerrige

Med venlig hilsen
Kenneth




Søren

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1386
    • Frylunds Maskinforum
Sv: Vil bare sige hej
« Svar #1 Dato: Marts 09, 2021, 18:12:20 »
Stort velkommen her i vores lille hyggelige forum, hvor der er ret højt til loftet. :)

Du er ude i de samme problemstillinger som mange af vi andre, masser af ingen plads  ( og penge i mit eget tilfælde  :D )
Mvh Søren

Roder med (alt alt - ALT for) meget. :) Til gengæld så keder jeg mig heller aldrig. :D

Kenneth

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 650
Sv: Vil bare sige hej
« Svar #2 Dato: Marts 09, 2021, 19:26:51 »
Tak Søren  :) Den med pengene kender jeg også - desværre.

Hilsen Kenneth

Bj@rne

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 360
Sv: Vil bare sige hej
« Svar #3 Dato: Marts 11, 2021, 15:36:40 »
Velkommen til 😎👍🏻