Lige et hurtigt spørgsmål til alle jer superdrejere.
Jeg kom i dag forbi en drejebænk, hvor nogle stod og forsøgte sig med lidt af hvert. Dreje kunne de i hvert fald ikke.
Nå, men uanset hvad der blev prøvet, så passede den kørte spån ikke med dét der blev taget.
Prøvede et par gange. Hver gang med en ny nulstilling/tangering på emnet, men tog man feks 1mm på skala/digital, tog den kun 0.8mm spån.
Dette på en normalt god og præcis drejebænk.
For sjov tjekkede jeg så lige pinolhøjden, og kunne konstatere den var ca 0.5mm for lav. Satte den derfor i center, og prøvede igen. Nu passede den kørte spån med det den skulle.
Men hvorfor?
Hvorfor havde pinolhøjden indflydelse på dét?
Normalt når jeg drejer, er det tit jeg korrigerer højden lidt, afhænig af det emne/stål man kører med osv osv. Men synes aldrig jeg har oplevet at den ikke tog det den skulle?
Jeg kan forstå hvis man vekslede mellem holdere, med forskellig højde, men uden at tangere hver gang. Men her
nej.
Det er sikkert et dumt spørgsmål, men lige nu kan jeg ikke se hvorfor det skulle påvirke dybden?
Er der en logisk forklaring?
Mvh