Hej alle. Jeg er ny her på dette forum, og opmærksom på, at det jo KAN være jeg har misset svaret på mine spørgsmål i arkivet. Jeg synes nu ikke jeg kunne finde det jeg manglede, så jeg forsøger her.
Jeg har her henover august bygget mit en lille "presse" - ved hjælp af en flaskedonkraft. Stilen er frit kopieret efter
http://www.harborfreight.com/media/catalog/product/cache/1/image/9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95/i/m/image_25776.jpgDen er næsten færdig, men jeg mangler specielt at lave den "dorn", i mangel på et bedre ord, som stikker ud af bunden af "slæden". Jeg har en fornemmelse af, at det vil være en fordel, at i hvert fald enden af den er hærdet i en vis grad. Jeg tænker ikke glashårdt, men måske noget med overfladehærdning?
Det medfører så følgende åbenlyse spørgsmål:
1) Hvad hedder de dele, jeg har navngivet i citationstegn? Vi må tale om tingene med de rigtige ord ;-)
2) Hvad er behovet for hærdning? Er det nødvendigt, eller skal jeg blot skifte delen, når den får mærker? Hvor kraftigt/hvilken hårdhed skal jeg ramme?
3) Hvad egner sig så bedst til formålet, når det medregnes, at jeg ikke ønsker at sende ting ud af huset til "professionel" behandling - det er ren hobby.
4) Hvor køber jeg de dele, der skal til? Jeg har læst mig til at "kasenit" engang var de rigueur når det gjaldt at lave hærdede overflader på "blødt" stål, men jeg kan ikke finde leverandører i Danmark til noget der bare ligner. Tilsvarende ligner hærdbart stål også noget der skal købes i relativt voldsomme mængder for at kunne skaffes - med mindre nogen kender nogen ...
Jeg bor i Aarhus-området, og laver de fleste af mine ting i Open Space Aarhus - hvor jeg da også må påtage mig ansvar og skyld for meget af vores metalværksted.
Jeg ser frem til en god debat :-)