Ja OK! Jeg skulle nok have skrevet lidt mere udførligt, men det var mest om princippet kunne bruges, til det der skal laves, og jeg vil meget nødig være årsag til at du kommer til skade.
Jeg har leget lidt med det bare for øvelsens skyld. Lavet runde ender på en firkantet stang, runde hjørner på en firkantet plade og runde spor inde på pladen. Godt nok kun små emner, og jeg har da også knækket en enkelt fræser, men jeg synes nu, at det virker ok, hvis bare opspændingen er i orden.
Du skal kun køre frem, når der skal svinges imod fræserens omdrejningsretning. Hvis du "medfræser" vil fræseren gerne "tage selv".
Alt efter emnets og fræseren størrelse skal du selvfølgelig have så meget hold på svingpladen (håndtag så du ikke får fingre i klemme) at du kan styre det. Og så, som Jens siger, små spåner.
PS. Jeg vil ikke på nogen måde spille klog eller smart overfor Jens´s og andres livslange erfaring. Som sagt var det små emner og en 6 mm. endefræser, og jeg kan udmærket være sluppet godt fra det på grund af begynder held.
Selvfølgelig skal sikkerheden prioriteres først, og når Jens skriver som han gør, så er det ham du skal lytte til. (Se min underskrift
)