Frylunds Maskinforum

Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: ErlingSj efter Juni 02, 2012, 13:11:40

Titel: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: ErlingSj efter Juni 02, 2012, 13:11:40
Jeg har lidt problemer med at finde ud af, hvordan jeg skal gå frem for at justere en tandhjulsfræser.
Fræseren er vertikal, og tandhjulet er spændt op i rundbordet, også vertikalt.
Jeg har en ide om at lave en klods, der har højden fra bordet op til centrum af rundbordet. Med den kan jeg så køre fræseren ned til den plane flade inde ved midten rammer, fjerne klodsen og efter skalaen sænke fræseren en halv tykkelse. De 8 fræsere er - bare for at drille mig og alle andre - lavet i forskellig tykkelse, så det er en lidt bøvlet fremgangsmåde.
Er der en smartere fremgangsmåde?
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: Bj@rne efter Juni 02, 2012, 19:48:16
Et billed af maskinen og din tænkte opstilling ville være guld !
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: ErlingSj efter Juni 03, 2012, 01:35:14
Maskinen er sådan en her:
http://i.dbastatic.dk/images/3/68//60588968_1.jpeg?20111230171949
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: jens efter Juni 03, 2012, 10:14:11
Hvis du har digital udlæsning, på fræsesøjlen, så kan du tangere overkanten af tandhjulsemnet med fræseren, og køre halv diameter ned + halv bredde af fræseren.
Et måleur kan også anvendes.
Du kan jo også, lave en klods, som passer i pinolhøjden, som du selv foreslår, og så tangere den, og køre ½ fræser bredde ned.

Du kan også spænde et stykke ø10mm op i delehovedet, og så bruge det til at centrere fræseren, så er der ikke så langt at køre fræseren i center. (som med tandhjuls emnet)

Har du en højderidser, er der jo også muligheder med den. ;)

mvh jens
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: ErlingSj efter Juni 03, 2012, 11:38:22
Du kan jo også, lave en klods, som passer i pinolhøjden, som du selv foreslår, og så tangere den, og køre ½ fræser bredde ned.
Der var løsningen, jeg ikke kunne se.
Jeg kan kun køre fræseren 50 mm ned, og det rækker ikke til de store tandhjul, men jeg har lavet en aksel Ø18 mm med MK2 tap i den ene ende, et ca 50 mm lige stykke og en 14 mm tap+gevind til at spænde emnet op i afstand fra rundbordet. Det er selvfølgelig toppen af det lige stykke på den aksel, jeg skal gå ud fra.
Tak for tippet.
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: m_kilde efter Juni 05, 2012, 18:34:42
Hej

Når jeg skal indstille min fræser, har jeg lavet en af mine vinkler om så der er et hak i delehovedets højde

(http://img.photobucket.com/albums/v127/m_kilde/hjdeml.jpg)

Midterlinien for fræseren kan så sættes i midten af hakket

Mogens
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: ErlingSj efter Juni 05, 2012, 21:14:12
Midterlinien for fræseren kan så sættes i midten af hakket
Det har jeg prøvet, men der er ganske stor forskel på profilerne i de 8 fræsere, så jeg synes ikke, at det er let at ramme præcist.
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: Palle efter Juni 06, 2012, 00:10:40
Sæt et emne med lille diameter op i trekloen, kør fræseren ned til "lige før den rører", stik et stykke cigaretpapir imellem og nærm dig emnet.
Når det begynder at trække i emnet, så er du et par hundrededele fra "0".

Metoden har været brugt i mindst 100 år, tidligere havde de fleste maskinværksteder noget meget tyndt papir til at rette op med, så vidt jeg husker blev det kaldt
for "silkepapir".

Det lader sig naturligvis kun gøre med glatte flader uden skær.

Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: j håndstad efter Juni 06, 2012, 23:19:47
Lav et cylindrisk hak så passer alle fræsere uanset vinkel. "Silkepapir" hedder Silkepapir og kan stadig fås.
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: Max efter Juni 07, 2012, 07:59:56
Vi brugte fransk cigaretpapir af fabrikatet Rizla :)
Titel: Sv: Justering af tandhjulsfræser
Indlæg af: Bj@rne efter Juni 07, 2012, 08:10:54
Nu mente jeg ikke nødvendigvis af din maskine som hvad for type maskine, men din maskine med den egentlige opstilling.

Jeg har vedhæftet et billed som jeg antager at din opstilling ser ud som jeg forstår den.

 (http://img237.imagevenue.com/loc1/th_048868260_Frsopstilling_122_1lo.jpg) (http://img237.imagevenue.com/img.php?image=048868260_Frsopstilling_122_1lo.jpg)

(klik på billedet for at få det i stor størrelse)

Mvh