Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: ErlingSj efter December 04, 2011, 03:05:19
-
Hvis jeg bare skal dreje en flade kan jeg finde ud af at stille tilspændingen i gearet.
Skal jeg skære et gevind med en stigning på 1.0, så er tilspændingen vel sådan set samme 1.0, hvilket er helt vildt.
Er det det stykke jeg kører forsætterslæden frem i en vinkel på 30° der kan ses som tilspændingen?
-
1 mm stigning er når hovedslæden har bevæget sig 1 mm i længderetningen og patronen har drejet en omdrejning.
Med fortsætterslæden laver man gevindets dybde.
-
På en normal drejebænk bruger man ikke samme spindel til tilspænding, som den man bruger til gevindskæring.
-
Og man behøver ikke nødvendigvis at sætte forsætteren på 30 grader (M- gevind og visse andre, vinklen kommer an på gevindtype), det er afhængigt af materialet.
I messing drejer man slet ikke forsætteren.
-
Og man behøver ikke nødvendigvis at sætte forsætteren på 30 grader (M- gevind og visse andre, vinklen kommer an på gevindtype), det er afhængigt af materialet.
I messing drejer man slet ikke forsætteren.
Og hvorfor så ikke dreje fortsætteren i messing? ???
-
Hvis opspænding, og maskine er stabil, behøves man slet ikke at dreje fortsætteren :)
Hvis jeg skulle skære et gevind, med stigning 1, så blev fortsætteren nok ikke drejet.
(når man køre med drejet fortsætter, skæres der kun med forkanten af gevindskæret, drejer man ikke fortsætteren, skære bagskæret af stålet også)
Da jeg arbejde som maskinarbejder, skar jeg masser af gevind, stigning 1,5 - 2,5 med HM gevind vendeplatter, på traditionel drejebænk, her drejede vi ikke fortsættere, det var masse produktion, med flere hundrede emner af gangen, og i alm stål st.37 - st. 60
mvh jens
-
Jeg opfatter det som et religionspørgsmål og intet andet. Jeg kan dog heller ikke få øje på om der skulle være fordele eller ulemper i tilfælde af en ustabil drejebænk - Den slags gider jeg nemlig ikke at beskæftige mig med ;)
Som jeg ser det, så ligger fordelen i at dreje fortsætteren, hvis man ikke mestrer at slibe sit stål nøjagtigt i en given vinkel, for så vil en vinkling af fortsætteren rette op på det, da man kan nøjes med et skær på stålet. Ydermere kan det være en fordel i tilfælde af meget store gevind hvor spåntrykket simpelt hen bliver for stort uanset drejebænkens størrelse og kvalitet (men det var jo det jeg ikke ville beskæftige mig med ;D)
-
Hehe så fik Erling hvis svar på mere end han spurgte om ;D
-
Hehe så fik Erling hvis svar på mere end han spurgte om ;D
Ja mon ikke.
Men jeg fik nu ikke svar på det jeg troede at jeg spurgte om. ;)
På min bænk passer det fint med både dens og mine evner at skære gevind med skråtstillet forsætterslæde.
Jeg har "opfundet" en måde at koble slæden fra, når den er nået til målet.
Jeg kan - uden det gevindur jeg stadig ikke har lavet - skære gevind med stigningerne 3, 1.5, 1.0 og 0.75, så jeg kan med andre ord fyre slæden af med over 1000 rpm og få den til at stoppe samme sted i bunden af gevindet.
Så langt så godt.
Mit spørgsmål er egentlig bare hvor tykke spåner jeg skal skære - motoren klarer ikke at skære det hele i en spån, i hvert fald ikke med et godt resultat.
Emnet er en afhærdet aksel Ø 34 mm.
Skærehastigheden skulle efter den tabel jeg har fundet være 125 - 150 og din beregner giver mellem 1200 og 1400 rpm.
Skæret er en platte til fuld gevindskæring, altså med både rund top og bund på gevindet, og med den helt rigtige vinkel.
-
Med profil HM gevindplatter skal du ikke køre med skråtstillet fortsætter.
Du giver spån med tværslæden, start med forholsvis store spåner, tag så mindre og mindre spåner efterhånden som gevindet bliver dybere, det er lidt vanskelig at give en påskrift på hvor store spåner du skal tage ( a mål ) du må prøve dig frem.
-
OK. Det må jeg så finde en stump stål at øve mig på.
-
Hvis stigningen er 1,0 som du taler om i dit første indlæg.
Så vil jeg mene at 4 -5 spåner er passende, kør evt den sidste spån en extra gang på samme mål.
Mvh jens